Danske målepunkter for de 17 verdensmål er fundamentet for en dansk baseline for bæredygtig udvikling

Vores Mål - fotograferet af SWECO
Afsluttet
Bæredygtig produktion

Med en dansk baseline, i form af nye danske verdensmålsindikatorer, får danske virksomheder hjælp til at bruge verdensmålene som innovationspejlemærker. Med de nye indikatorer - og en aktuel baseline - får vi også et godt værktøj, der giver os mulighed for at måle udviklingen i Danmark inden for verdensmålenes områder.

I 2015 forpligtede verdens lande sig til at gøre en aktiv indsats med henblik på at imødekomme FN’s 17 verdensmål, 169 delmål og 244 indikatorer om bæredygtig udvikling inden 2030.

Vores Mål viser vej for danske virksomheder

Udfordringerne med at realisere verdensmålene er meget forskellige fra land til land, og danske virksomheder, der siden verdensmålenes vedtagelse har været godt i gang med at realisere målene, efterspørger indikatorer, som er relevante i en dansk kontekst.

Derfor har Vores Mål-projektet skabt en ramme, som gør målene mere operationelle.

Baseline for vores fælles målsætninger

Formålet med Vores Mål var, at udarbejde en nulpunktsmåling, en såkaldt baseline, til at skabe transparens i verdensmålene og give virksomheder et alment anerkendt redskab, hvormed de kan måle impact, men også hvor Danmark kan måle fremgang og tilbagegang.

Bag initiativet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, et tværpolitisk samarbejde om verdensmålene mellem Folketingets partier. I praksis er Vores Mål dog primært udført af Danmarks Statistik, der også i dag er hjemsted for Vores Mål.

Alle kunne være med til at definere Vores Mål

Projektet har opstøvet og udvalgt målepunkter gennem workshops, seminarer og spørgeskemaundersøgelser og med input fra virksomheder, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, kommuner og enkeltpersoner.

Hele tiden har projektet, blandt andet via Vores Mål på Facebook og Vores Mål på Linkedin arbejdet med at skabe dialog, opmærksomhed og offentlig samtale om verdensmålene og en dansk baseline derfor.

Vores Mål - 2030-panelet
Vores Mål er i dag en komplet samling af danske indikatorer, som måler verdensmålenes udvikling her i Danmark. Dermed er den med til at vise, om vi som land og samfund er på rette vej, ligesom den også anviser vigtige fokusområder for dansk erhvervsliv.

Resultatet af de tusindvis af tilbagemeldinger fra offentligheden er nu samlet sammen til et sæt af supplerende danske indikatorer, det der altså nu kendes som Vores Mål.

Der er desuden etableret et statistisk produktionssystem, der kan vise de supplerende danske indikatorer og udviklingen i disse fra 2015 og minimum frem til 2030.

Effekt og forankring af Vores Mål

Med etableringen af en dansk baseline understøttes virksomhedernes engagement og ambitionsniveau i relation til målet om øget bæredygtighed.

De danske virksomheder har nu fået en mere struktureret begrebsramme til at italesætte deres prioriteter i forhold til verdensmålene og bruge dette som et konkurrenceparameter, når der udvikles nye løsninger, produkter og services.

Som afslutning på projektforløbet udgav Vores Mål-partnerskabet et kort overblik over nogle af de vigtigste tendenser inden for verdensmålene i Danmark såvel som globalt.

Heri skrives der blandt andet om tematikker som energi, ressourceforbrug, teknologi og grøn omstilling.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
Vores Mål

Projektejer:
Danmarks Statistik

Periode:
2019-2020

Støttet med:
3 mio. kroner

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Danmarks Statistik i partnerskab med 2030-panelet.

FUNDAMENTET

Projektet er skabt i samarbejde med:

MÅLEPUNKTERNE

Læs den fulde rapport, der lister og beskriver de nye danske målepunkter.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Niels Ploug
Afdelingsdirektør
Telefon: 39 17 39 51
Mail: npl@dst.dk

Kontakt

Nanna Nyholm

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.