Da industrialiseringen for alvor tog fart omkring år 1900, var adgang til kapital én af de største barrierer for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv.
Industriens Fonds virke har været centreret omkring erhvervs-fremme og dermed styrkelse af konkurrenceevnen i mere end 100 år.
Driftige erhvervsfolk etablerede i 1898 Kreditforeningenfor Industrielle Ejendomme. Dermed var der skabt mulighed for belåning af ejendomme og driftsmidler, hvorved den nødvendige finansiering til dansk erhvervsliv og særligt industrien blev tilvejebragt.
I 2009 valgte Industriens Fond at sælge realkreditvirksomheden til Nykredit. Det skabte et formuegrundlag, som igennem traditionel formuepleje er vokset betydeligt, og som er fundamentet for fondens nuværende filantropiske virke.
Industriens Fond er en af de største private erhvervsfremme-aktører i Danmark med årlige uddelinger på 250 mio. kr. Med dette udgangspunkt ser vi nu frem mod 2030, hvor vores fokus på bæredygtig produktion, cybersikkerhed, internationalisering og anvendelse af nye teknologier skal medvirke til at fastholde Danmarks position som en af verdens mest konkur-rencedygtige nationer.
I dag uddeler fonden omkring 250 mio. kr. årligt ud af formuen på i omegnen af 5 mia. kr.
Vores ambitioner i dag?
Som engageret filantropisk fond arbejder vi tæt sammen med vores aktører om større samfundsmæssige forandringer, der tilfører værdi til den enkelte virksomhed og det samlede erhvervsliv.
Industriens Fond er optaget af at støtte, hvor andre ikke stiller op. Samtidig fokuserer vi på, at ny viden stilles til rådighed for alle, for kun ad den vej kan vi fremme et stærkt erhvervsliv i en global og stigende specialiseret konkurrence.
For hvert af vores uddelingsområder forsøger vi at samle en bred vifte af aktører og motivere dem til at tænke i holistiske løsninger, så danske virksomheder bliver verdensførende, når det gælder bæredygtig produktion, cybersikkerhed, internationalt udsyn og evnen til at tage nye teknologier i brug.
Vores ambition er at bidrage til at spille alle aktører gode og dermed forløse den synergi, der opstår, når alle orienterer sig strategisk i samme retning. En del af dette arbejde består blandt andet i at indhente værdifuld international viden
Hver succesfuld indsats begynder med en god idé. Hvem der får idéen, og hvor den opstår, er umuligt at spå om. Derfor er vi som organisation både åben og opsøgende for inspiration fra mange forskelligartede kilder.
Nogle gange kommer initiativet fra en ansøger. Andre gange tager vi selv de første skridt eller udvikler nyt projekt i fællesskab med andre. I det store hele handler det om at stimulere kreativiteten til nye impact-skabende initiativer og herefter bidrage med vores erfaring for at drive det bedst mulige projekt.
Den økonomiske uddelingsramme for Industriens Fond fastlægges årligt af bestyrelsen, som afgør hvilke projekter og programmer der bevilliges. Det er også bestyrelsen, som tilser, at arbejdet tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt efter lovgivningens bestemmelser og fondens fundats.