Webinar: Bliv klar til NIS 2 med D-mærket

Den 1. juli trådte den danske NIS 2-lovgivning i kraft. Det betyder, at der stilles nye krav til cybersikkerhed for mange virksomheder, som enten bliver direkte omfattet eller på anden måde berørt af NIS 2.

Dato: 21. august 2025
Tid: 09:00-09:45
Lokation: Online

Pris: Gratis deltagelse – begrænsede pladser. Ved udeblivelse opkræves et gebyr.
Tilmelding her. Først-til-mølle-princippet. Maks. én deltagelsesmulighed pr. virksomhed.

Om webinaret

På dette 45 minutters webinar får du en klar introduktion til, hvad den danske implementering af NIS 2-direktivet betyder for din virksomhed, og hvordan D-mærket kan hjælpe dig med at skabe overblik og komme godt fra start. Du bliver præsenteret for, hvordan D-mærkets kriterier hænger sammen med kravene i NIS 2, og hvordan det nye NIS 2-modul i D-mærket kan understøtte din virksomheds arbejde med efterlevelse.

Webinaret giver dig også indsigt i, hvordan du kan bruge D-mærkets selvevalueringsværktøj og tilsynsrapport som dokumentation og dialogværktøj over for relevante interessenter. Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål, så du kan få svar på netop de udfordringer, der er relevante for din virksomhed.

Oplægget bliver holdt af direktør i D-Mærket, Mikael Jensen, der også tilbyder mulighed for spørgsmål og sparring undervejs. Webinaret bliver optaget – du kan deltage uden kamera og mikrofon, hvis du ønsker anonymitet.

Arrangør:
D-Mærket