Virtuelt prototype netværk

Ny portal skal styrke iværksættere.

Omdrejningspunktet for det nye initiativ består i at skabe en internetportal, hvor etablerede virksomheder – eksempelvis indenfor mekanik-, elektronik-, teknik-, produktions-, arkitekt- og ingeniørbranchen – stiller deres produktionsfaciliteter samt deres knowhow til rådighed for iværksættere og nye virksomheder i hele Region Sjælland og for hinanden. Dermed kan iværksætterne hurtigt og effektivt finde sparrings- og samarbejdspartnere i processen med at udvikle og teste en prototype af deres gode idé; og komme videre med deres forretningsplaner. En proces, som i dag kan være både besværlig og omkostningskrævende.

Slut med slidsomme omveje

Industriens Fond har gennem den seneste tid intensiveret sit fokus på at igangsætte projekter, som på hver sin vis fokuserer på innovation og iværksætteri. Dette projekt adresserer nogle helt klare udfordringer for de enkelte iværksættere. Det bliver for iværksætteren alt for ofte en slidsom omvej at finde den rette producent, der ender ud i konkrete samarbejdsaftaler. Hvis PrototypePortalen.dk bliver en succes i det regionale erhvervsliv, vil det være oplagt at skalere projektet i et nationalt perspektiv og på den måde stå som en god platform i mødet mellem iværksættere og producenter’, udtaler Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

Styrket vækstforløb

Inden PrototypePortalen.dk bliver en realitet, forestår et større stykke arbejde for Holbæk Erhvervsforum der – udover at få bygget portalen op på web skal ud og lancere idéen for både iværksættere i regionen og etablerede virksomheder i kommunen. Målet er i første omgang, at 75 Holbæk virksomheder er med, når PrototypePortalen.dk går i luften i foråret 2014.

Det glæder mig, at vi indenfor en overskuelig fremtid kan sætte strøm til et redskab, som utvivlsomt vil styrke vores lokale og regionale iværksætteres vækstforløb; og som forhåbentligt vil medvirke til at endnu flere vil kaste sig over iværksætteriet’, fastslår Kenny Jensby, erhvervsdirektør i Holbæk Erhvervsforum, og uddyber:

‘Samtidig er jeg sikker på, at de mange lokale virksomheder, som kommer med på portalen, også vil få nytte af denne; dels i form af ny inspiration og viden fra iværksætterne og fra hinanden; dels i form af flere lokalt og regionalt forankrede leverandøropgaver. Det vil være gratis for iværksættere såvel som for etablerede virksomheder at tilmelde sig portalen og selvom projektet i første omgang målrettes Region Sjælland, vil det fra start være muligt at tilmelde sig fra hele landet.

Midlerne er øremærket til udviklingen af PrototypePortalen.dk, som skal fremme iværksætteri, innovation og vidensdeling i erhvervslivet.

Projekt data

Om projektet

Projektejer: Holbæk Erhvervsforum

Beløb: 340.000 kr.

Prototypeportalen.dk forventes launchet i foråret 2014

 

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.