Vinderne af Supercomputer Challenge er fundet
To studerende fra Syddansk Universitet vandt med deres intelligente løsning med overskriften ”Energy Prices of Tomorrow in a Historical View”.
21. november 2017
Sytten deltagere fordelt på syv hold ventede i spænding sammen med en række lektorer og virksomhedsrepræsentanter, da vinderne af SDU Supercomputer Challenge 2017 blev kåret ved finalen i den populære konkurrence. I finalen kæmpede talentfulde og ambitiøse studerende med naturvidenskabelige interesser efter flere måneders målrettet arbejde om titlen og om pengepræmierne, som bestod af tre uddelinger på henholdsvis 30.000 kroner, 25.000 kroner og 20.000 kroner.
VINDERNE
Nicky Mattsson og Christian Valdemar Hansen, der begge er ph.d.-studerende på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet, løb med sejren og dermed også med titlen som årets vinder af SDU Supercomputer Challenge 2017 og førstepræmien på 30.000 kroner.
Holdet havde arbejdet med at løse en problemstilling om ”Energy Prices of Tomorrow in a Historical View” for energiselskabet Ørsted. Der kan læses mere om denne og de resterende problemstillinger, som de øvrige deltagere arbejdede med via linket nedenfor.
SDU Supercomputer Challenge
SDU Supercomputer Challenge er en konkurrence, hvor studerende er bragt sammen med virksomheder for at finde intelligente løsninger på komplekse problemer ved hjælp af supercomputeren ABACUS 2.0. Hele forløbet er tilvejebragt med støtte fra A.P. Møller Fonden, Tuborg Fondet, Knud Højgaards Fond, Otto Bruuns Fond og Industriens Fond. Der kan læses mere om konkurrencen her på hjemmesiden eller ved at besøge projektets hjemmeside.
Projekt data
Projektet