Verdensmål måles med danske indikatorer

Danmarks Statistik og 2030-panelet har fastsat 197 danske målepunkter for Danmarks arbejde med verdensmålene. Blandt andet er det blevet besluttet, at andelen af vækstvirksomheder er et afgørende parameter for den bæredygtige udvikling, at det er fattigdom, hvis man ikke har råd til at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter, og at andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk i politik skal op, hvis Danmark skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning frem mod 2030.

Danmark er det første land i verden, som har arbejdet massivt på tværs af eksperter og befolkning for at lave nationale målepunkter for FN’s 17 Verdensmål. For at skabe forandring må målene give mening i en dansk kontekst. Derfor har 23 debatter og workshops fordelt over hele landet, en omfangsrig borgerinddragelse via sociale medier og 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 input fra Danmarks største virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere nu dannet baggrund for de nye danske indikatorer.

”De 197 nye danske målepunkter bringer verdensmålene hjem til Danmark. De gør verdensmål til vores mål for et mere bæredygtig Danmark. Og der er bestemt både lyspunkter og store udfordringer, når vi ser på tallene. Nu skal politikerne på banen. Selvom udviklingen overvejende går i den rigtige retning, når vi ser på bæredygtig energi, jobs og økonomisk vækst, skal vi fortsat kigge langt efter en positiv udvikling for 100 af de fastsatte målepunkter,” siger professor Steen Hildebrandt, der er formand for 2030-panelet.

2030-panelet er nedsat af Folketinget og rådgiver Folketinget om Danmarks arbejde med FN’s Verdensmål. Medlemmerne tæller blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Industri, Dansk Erhverv, UNDP Nordic, Institut for Menneskerettigheder, FSR – Danske Revisorer, Global Compact Denmark, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet TÆNK.

”Det er, beskedent sagt, den største gave en siddende regering nogensinde har fået. 197 bredt forankrede målepunkter, der hver især kalder på politisk handling og initiativ. Ambitiøse CO2-reduktioner er kun ét ud af 197 målepunkter, hvis vi virkelige skal bevæge Danmark i en mere bæredygtig retning,” siger Steen Hildebrandt.

Ud af de 197 danske målepunkter har lidt under halvdelen haft en positiv udvikling fra 2015-2020. 31 procent har ikke udviklet sig, mens 22 procent har haft en negativ udvikling. Det ses blandt i målepunkterne ift. mindre ulighed (Mål 10), livet på land (Mål 15) og fred, retfærdighed og stærke institutioner (Mål 16), hvor kun fem af målepunkterne har haft en positiv udvikling siden 2015.

De 197 målepunkter er listet og beskrevet i rapporten ”Gør Verdensmål til Vores Mål” og skal overrækkes til Finansministeren på konferencen ”A Decade of Action – 10 år tilbage” den 9. september på Christiansborg.

• Læs om målepunkterne i ”Gør Verdensmål til Vores Mål”
• Tilmelding til konferencen ”A Decade of Action – 10 år tilbage”

2030-panelet og Danmarks Statistik anbefaler, at de 197 danske målepunkter bliver en del af Danmarks officielle målepunkter for bæredygtig udvikling.

Udviklingen af målepunkterne og hele processen med at inddrage en lang række af danske aktører er gennemført med støtte fra Lundbeckfonden, Nordea Fonden, Rambøll Fonden, Realdania, Spar Nord Fonden og Industriens Fond.

“De 17 verdensmål kan bedst nås gennem samarbejde og tydelige målsætninger. I det nye initiativ fastlægges konkrete indikatorer for, hvor bæredygtighedsindsatsen skal ydes i en dansk kontekst – og hvordan den måles. Det gør verdensmålene mere håndgribelige, også for de danske virksomheder, der overvejer at bruge målene som innovationsdrivere,” siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Arbejdet med de nye målepunkter kan løbende følges hos Danmarks Statistik og hos projektkonsortiet Vores Mål.

• Besøg hjemmesiden for Vores Mål
• Vores Mål på Linkedin
• Vores Mål på Twitter
• Vores Mål på Facebook