Vejviser til nye vækstmarkeder

Som afslutning på GODSEM-projektet udgives publikationen ”Effective product requirement identification and business model developement for emerging markets”.
23. juni 2017
Tæt samarbejde med mere end 80 danske virksomheder, har udgjort hjørnestenen i GODSEM-projektet gennem de sidste fire år. Projektet blev etableret i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om flere danske vækstiværksættere.
Vækstagenda
Og netop vækst har været formålet, når GODSEM-projektet sammen med mindre og mellemstore virksomheder har arbejdet med strategiudvikling, produktkrav, produktudviklingsprocesser og ressourcenetværk for at hjælpe virksomhederne ind på attraktive markeder langt fra Danmark.
Ny guide
Projektet har gennem årene opnået mange erfaringer. Læring, resultater og gode råd er nu samlet op i guidebogen ”Effective product requirement identification and business model developement for emerging markets”, der kan læses her.
I bogen, som er forfattet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, findes der blandt andet en gennemgang af de mest afgørende udfordringer på emerging markets set med danske virksomheders øjne. Desuden findes værktøjer til bedre at kunne gebærde sig på de nye markeder i forhold til at tilpasse sine produkter og sin forretningsmodel.
Projekt data
Projektet
GODSEM-projektet er udført under ledelse af Danmarks Tekniske Universitet og bygger på et tæt samarbejde med 80 danske virksomheder. Læs mere om projektet nedenfor.
Guidebogen
GODSEM-projektet har udgivet en guidebog i kølvandet på projektets arbejde. Den kan læses her.
Temaindkaldelse
GODSEM-projektet udspringer af temaindkaldelsen „Flere Vækstiværksættere‟, som Industriens Fond gennemførte i 2013. Læs mere om Fondens temaindkaldelser ved at benytte linket nedenfor.
Hjemmeside
GODSEM-projektet præsenteres desuden på sin egen projekthjemmeside. Den kan besøges her.