Udvidet version af Danske Idéer er køreklar

Danske Idéer - en kombineret konkurrence og uddannelse - åbner op for nye deltagere.

Danske Idéer er en konkurrence og uddannelse for forskere, studerende og iværksættere, der arbejder med teknologi og design. Præmien er et fuldt sponsorat til Singularity University’s 10 ugers undervisningsforløb i sommeren 2015.

Danske Idéer henvender sig typisk til personer der er passionerede omkring teknologi og samtidigt tænker innovativt.

Inden Danske Idéer afgøres i marts 2015, så gennegår deltagerne fem dages undervisning i at udnytte fremtidsteknologi. Her vil der blandt andet være tale om workshops om robotter, kunstig intelligens, nanoteknologi, bioteknologi, computing og kommunikationsteknologi.

Undervisningen bliver gennemført af nøglepersoner fra forsknings- og entreprenørmiljøet i Danmark, det danske alumni fra Singularity University og en række udenlandske foredragsholdere. Forløbet bliver en blanding af foredrag, workshops og teamwork.

Selve uddannelsesforløbet afvikles over én intensiv uge i starten af marts og efter forløbet udvælges en vinder, der modtager sponsoratet til Singularity University.

Danske Idéer er åben for alle. Men man skal ansøge for at blive udvalgt til at deltage.

Industriens Fond har tidligere støttet den foregående version af Danske Idéer. Det gør Fonden igen og denne gang er opsætningen udvidet, så flere kan deltage i uddannelsesforløbet.

Projekt data

læs mere

På Danske Idéers hjemmeside kan man læse meget mere om uddannelsesforløbet og konkurrencen.

ansøgningsfrist

Danske Idéer er åben for alle. Men man skal ansøge om at deltage. Der er ansøgningsfrist den 7. december 2014.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.