Startup  Leadership Summit

LEADING IN "FOUNDER MODE" Balancen mellem at være en hands-on founder-leder og at styrke teamet.

Dato: Tirsdag d. 5. november 2024

Tid: 15:00 – 19:30 (program 15:30-18:30)

Lokation: Ovnhallen, Porcelænshaven 20, Frederiksberg 2000

Tilmelding: Link

Deltag i dette års spændende Leadership in Startups Summit, hvor vi fokuserer på, hvordan founders kan finde den rette balance som ledere i forskellige stadier af virksomhedens udvikling og anvende samt dosere deres ressourcer og kompetencer på en hensigtsmæssig måde. Hvordan kan founders fremme et motiveret og selvstændigt team, samtidig med at de sikrer sammenhæng, performance og fremdrift?

Oplægsholderne er en dynamisk blanding af erfarne founder-ledere på forskellige vækststadier og nogle af de bedste ledelsesforskere og eksperter inden for startup-ledelse.

“Det klassiske ledelsesråd om at ansætte dygtige mennesker og give dem plads til at udføre deres arbejde er et forfærdeligt ledelsesråd til founders med katastrofale resultater,” lød det nyligt provokerende udsagn fra stifteren og CEO’en af Airbnb, Brian Chesky, der i stedet opfordrede founders til at gå fra “manager mode” til “founder mode”. Founder mode handler om dybt at forstå forretningen, kunderne og produktet, og som founder at turde være involveret i detaljerne sammen med sit team.

Men hvornår er founders simpelthen ude af stand til – og uvillige til – at tage de næste naturlige og nødvendige skridt som ledere, efterhånden som organisationen vokser, give slip på noget af kontrollen og give teamet mulighed for at bidrage med alle deres ressourcer? Og hvornår træder de uforvarende til side for tidligt i et misforstået forsøg på at give plads til personer uden tilstrækkelig dyb kompetence og forståelse af produkt og marked?

Organisatorer

Founder to Leader er et personligt lederudviklingsprogram for danske startup-founders i vækstvirksomheder, der ønsker at udvikle sig i lederrollen i deres egen virksomhed og med succes gå fra founder til leder. Programmet optager 24 founders i hver kohorte tre gange om året og er hurtigt blevet et eftertragtet og succesfuldt tilbud i det danske startup-økosystem. Initiativet er finansieret af Industriens Fond i samarbejde med Copenhagen Business School.

CBS Leadership Centre forbinder forskere og erhvervsfolk omkring en fælles ambition: At gøre ledere i stand til med succes at påtage sig deres lederskab for at skabe værdi og modstandskraft i virksomheder og organisationer – samt fremme nødvendige transformationer drevet af vigtige samfundsagendaer som bæredygtighed, digitalisering og diversitet.

Kontakt

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Anders Brandtoft

Presse- og kommunikationschef

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.