Simplimize på turné

Den første af i alt seks info-workshops om Simplimize blev afholdt i går. Resten holdes i uge 10 og uge 11.

Flere end 20 danske industrivirksomheder har allerede været i gennem et Simplimize-forløb. Resultaterne har været gode. Oprydning i antallet af varenumre, hurtigere gennemløbstid og en række omkostningsreduktioner har været blandt gevinsterne.

Onsdag afholdtes den første af i alt seks info-workshops hvor Simplimize-metoden præsenteres og forklares i praksis. Blandt andet i forhold til hvad Simplimize kan betyde for både salgsoptimering, produktudvikling og den egentlige produktion i den enkelte virksomhed.
 

Nemt at komme i gang

Der afholdes workshops flere steder i Danmark i de kommende uger. Tilmelding foretages online via link længere nede på denne side og det er gratis at deltage.

Workshop eller ej, så kan man som virksomhed gå i gang med et Simplimize-forløb med det samme. Gennem et månedlangt forløb har blandt andre Danmarks Tekniske Universitet nemlig sørget for at certificere en række rådgivningsvirksomheder så de i dag behersker Simplimize-metoden og også har oparbejdet erfaring med at implementere den succesfuldt i danske virksomheder i forskellige brancher.

Resultaterne har været gode og netop nu er det tilmed muligt at søge økonomisk støtte til at gå i gang med at arbejde med Simplimize i sin egen virksomhed.

På hjemmesiden www.simplimize.dk kan man både lære metoden bedre at kende, man kan læse om nogle af de virksomheder der allerede har været i gennem et Simplimize-forløb og man kan også tilmelde sig en eller flere workshops i de kommende uger eller tage direkte kontakt til en certificeret rådgiver.

Projekt data

Mere om Simplimize

I uge 10 og i uge 11 afholdes der yderligere informationsworkshops om Simplimize. Her kan man lære mere om metoden og de mulige gevinster.

Læs virksomhedscases

En række virksomheder – både store og små – har allerede været i gennem et Simplimize-forløb. Resultaterne har været positive på forskellige parametre. Læs mere om gevinsterne via linket nedenfor.

kontakt en konsulent

Konsulentvirksomheder fra flere egne af Danmark er blevet uddannet i at gennemføre Simplimize-metoden. Konsulenterne har gennemført forløb i danske virksomheder og er nu blevet certificerede gennem en eksamen hos Danmarks Tekniske Universitet. Det er muligt at modtage økonomisk tilskud til implementering af Simplimize i egen virksomhed.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.