Servitization
Servitization kan være danske virksomheders vej til vækst og vurderes til at være fremtidens konkurrenceparameter
19. februar 2014
Nyt dansk forskningsprojekt skal hjælpe danske produktionsvirksomheder med at identificere og sælge services knyttet til deres produkter. Industriens Fond har valgt at støtte CBS Competitiveness Platform, der allerede har stærke kompetencer inden for området. Formålet med projektet er at skabe mere viden om, hvilke veje produktionsvirksomheder skal gå, hvis de vil optimere deres muligheder for at skabe værdi ved at knytte services til deres produkter.
”For de virksomheder, som lykkes med denne omstilling, kan services ende med at give en højere indtjening end det fysiske produkt. Overgangen er dog ikke uden komplikationer”
“Servitization stiller helt nye krav til virksomhedens forretningsmodel og medarbejdere”, fortæller Mads Lebech, adm. dir, Industriens Fond, men understreger, at ”der er en masse spændende potentiale for virksomheder i et at udnytte de muligheder, der ligger i at koble services til sit produkt”. Projektet forventes at skabe overblik over de forskellige muligheder, der ligger i at udvikle nye forretningsstrategier og herved inspirere flere virksomheder til at se i retning af mulighederne indenfor servitization. Industriens Fond har valgt at støtte CBS, som allerede har stærke kompetencer inden for området, men potentialet indenfor servitization i Danmark er endnu ukendt, og derfor har det været vigtigt for Industriens Fond, at man i projektet trækker på den viden, der allerede eksisterer internationalt.
”Servitization er et af de mest perspektivrige udviklingsområder for at styrke konkurrenceevnen for dansk industri. På CBS er vi i gang med at ekspandere på området, og Fondens støtte bidrager til, at vi fra starten af projektet får et stærkt anvendelsesorienteret fokus i vores forskning – og efter udenlandsk forbillede hurtigt får inddraget det eksisterende erhvervsliv i projektudformningen”, fortæller professor Christer Karlsson, CBS.
Projekt data
om projektet
Metode: 3-4 danske produktionsvirksomheder gennemgår en læringsproces med at identificere potentiale for servitization og håndtere de udfordringer, dette kan medføre.
Projektperiode: Foråret 2014
Beløb: 440.000 kr.
Kontakt
Industriens Fond, Mads Lebech, adm. dir. M: 20 94 90 46
CBS Competitiveness Platform, Christer Karlsson, academic director, professor, T: 3815 2387