Her er løsningen på arbejdsskader og mangel på medarbejdere

Spin Robotics skaber sikre og effektive skrueløsninger ved hjælp af collaborative robotter, der både forbedrer arbejdsvilkår og løser udfordringer med mangel på arbejdskraft.
18. september 2024 / Nye teknologier
En medarbejder, der manualt skal skrue 1500 – 2000 skruer i om dagen, vil med al sandsynlighed få muskelskader i i arm- og håndled. Anderledes forrholder det sig med en robot.
Som tidligere konsulent ved Teknologisk Institut så Thomas Sølund et stort potentiale i at erstatte håndholdte skruetrækkere med sikre skrueløsninger til collaborative robotter, og fik derfor idéen til firmaet Spin Robotics. Han driver i dag firmaet sammen med direktør, Teit Silberling.
“Vi tilbyder en all-in-one skrueløsning, der sikrer forbedrede arbejdsvilkår og mindre fysisk nedslidning af medarbejderne,” fortæller Teit Silberling.
Løser flere problemer på én gang
Skrueløsningsteknologien har også løst et andets presserende problem. Den afhjælper udfordringen med mangel på arbejdskraft, som flere produktionsvirksomheder aktuelt oplever.
Teknologien frigiver medarbejderressourcer, og bidrager derfor også til at løse et kompetence- og ressource behov hos landets virksomheder.
Global Growth Robotics
Efterspørgslen på automatiserede løsninger stiger verden over. Men hvis danske robot-, automations- og dronevirksomheder skal være konkurrencedygtigeglobalt, skal de ikke kun levere innovative løsninger – de skal også drive god forretning.
Derfor har Odense Robotics og Industriens Fond lavet et unikt skaleringsprogram, som skal realisere vækstpotentialet i den danske robotindustri. Global Growth Robotics (GGR) programmet skal gøre 50 ambitiøse danske robot-, automations- og dronevirksomheder klar til at konkurrere på det globale marked. Netop dette program fra Spin Robotics deltaget i.
“Det har givet os konkrete redskaber til mere strukturerede processer og valg fremadrettet, siger Teit Silberling, direktør i Spin Robotics.
Særligt fremhæver han, at forløbet var med til at tydeliggøre, at der var huller i deres supply chain. Med en skærpet retning og strategi har de dog fået det løst, og er kommet tættere på leverandørerne.
Udlandet er næste mål
Ifølge Teit har de nu fokus på at etablere sig i USA, og håber på sigt at kunne komme ind på det asiatiske marked. Ambitionen er et øget salg og udbredelse og på sigt etablering af et datterselskab i USA.
Derudover ser de ind i et øget fokus på data omkring skrueprocesserne, da flere kunder efterspørger data/viden om momentet en skrue er monteret med, samt at udvide deres produktportefølje indenfor montage.
Hvis din virksomhed går med tanker om at undersøge markedet for cobots nærmere, er I velkomne til at kontakte Odense Robotics.