Om ti år skal vi være i mål

I dag blev afslutningen på projektet 'Fra Filantropi Til Forretning' markeret. Selvom der var tale om en afslutning, så peger initiativet først og fremmest fremad.

Gennem de seneste år har en række virksomheder forsøgt at vise vejen mod en mere bæredygtig forretningsmodel. Det har de gjort sammen med Industriens Fond og Dansk Industri i projektet Fra Filantropi Til Forretning. Og flere er heldigvis lykkedes med at nå målsætningerne.

Ved en afslutningskonference i Industriens Hus i København blev projektet formelt lukket ned. Men i realiteten er det snarere begyndelsen på noget nyt.

Om ti år skal kloden nemlig i fællesskab have indfriet bæredygtighedsmålene og her spiller Danmark og danske virksomheder stadig en hovedrolle som foregangsland, gode eksempler og som hjemsted for et innovativt erhvervsliv.

Med det udgangspunkt kan danske virksomheder fortsat betragte verdensmålene som et retningsgivende eksportkatalog der kan komme til at forme efterspørgslen og kravspecifikationer fra globale kunder – store såvel som små – i fremtiden.

Derfor lever projektet Fra Filantropi Til Forretning nu videre på to konkrete måder, hvor danske virksomheder kan få inspiration, guidelines og implementeringsassistance når de skal arbejde med at gøre de 17 verdensmål til en del af forretningen.

  • Ny SDG-portal
    Under ledelse af brancheorganisationen Dansk Industri har dansk erhvervsliv fået sin egen SDG-portal, der på forskellig vis behandler arbejdet med verdensmål i danske virksomheder.
     
  • Nyt verdensmåls-netværk
    Som udløber af Fra Filantropi Til Forretning er der nu etableret et netværk hvor virksomheder kan diskutere bæredygtighed og verdensmål på både et strategisk og et praktisk niveau.

Arbejdet med verdensmålene er ikke nemt. Men der kan skabes ny forretning med udgangspunkt i bæredygtighed og de 17 mål. På den nye SDG-portal findes for eksempel en podcastserie som skitserer nogle af succeserne fra dansk erhvervsliv, som kan tjene som inspiration.

Og hos UNDP Danmark, der førte an i projektet SDG Accelerator, er der også en række gode værktøjer og eksempler fra ambitiøse danske virksomheder.

I forbindelse med corona-krisens påvirkning af dansk erhvervsliv har Industriens Fond iværksat en række tiltag under overskriften www.genstartNU.dk, der skal hjælpe virksomheder med at videreudvikle eller gentænke forretningen med henblik på at komme styrkede ud af krisen. Blandt disse tiltag, er der også flere som beskæftiger sig med bæredygtighed som et konkurrenceevneforbedrende element.

Projekt data

SDG-portal

I kølvandet på projektet er der skabt en ny portal som danske virksomheder kan tage udgangspunkt i, når der skal arbejdes med forretningsudvikling med afsæt i de 17 verdensmål.

Konferencen

Hele afslutningskonferencen kan genses i sin fulde længde.

Linkedin

I gruppen ‘Verdensmål og Virksomheder’ på Linkedin, bliver der fortsat delt materialer, arrangementer og værktøjer, som kan bruges af danske virksomheder, der vil skabe omsætning ud af bæredygtige forretningsmodeller.

Netværk

I kølvandet på Fra Filantropi Til Forretning-projektet er der nu – i regi af Dansk Industri – oprettet et netværk, som beskæftiger sig med verdensmålene som strategisk pejlemærke.

INFORMATION

Spørgsmål angående projektafslutningen og de nye tiltag kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.