Nyt accelerator-hold med 18 virksomheder

Anden runde af SDG Accelerator er klar til at gå i gang. Atten virksomheder skal samarbejde om at skabe ny bæredygtig forretning i regi af FN’s Verdensmål. Den 27. februar 2019 starter virksomhederne på innovationsrejsen.

I alt 18 virksomheder udgør det nye kuld i SDG Accelerator. Projektet blev søsat af UNDP Danmark og Industriens Fond sidste år og projektets accelerator-forløb gennemføres nu for anden gang. Acceleratorprogrammet gennemføres i samarbejde med Monitor Deloitte, og der spilles på mange forskellige tangenter i løbet af programmet.

Dels understøttes små og mellemstore industrivirksomheder i at gå forrest med brugen af verdensmålene som løftestang for innovation og ny forretning, dels arbejdes der med direktionens og medarbejdernes engagement i dagsordenen.

Hverken den private sektor, regeringer eller FN kan udvikle de nødvendige løsninger til indfrielsen af Verdensmålene alene. For at nå de ambitiøse mål må ressourcer og kompetencer fra forskellige sektorer bringes i spil. Vi skal udnytte vores respektive styrker til i partnerskaber på tværs af eksisterende sektorer at skabe konkrete løsninger. På den måde kan vi sætte skub i omstillingen til en bæredygtig økonomi til gavn for os alle. De 19 visionære og ambitiøse virksomheder er måske små og mellemstore, men vi tror på, at deres løsninger vil have potentiale til at skabe en bedre verden,” siger Camilla Brückner, der er direktør for UNDP’s nordiske kontor, som ligger i København.

De 18 nye virksomheder kommer fra flere forskellige dele af dansk erhvervsliv. Fælles for dem er dog, at de alle deler ambitionen om at indlemme verdensmålene i forretningen. Og det skal SDG Accelerator være med til at bane vejen for.

Hos Industriens Fond har man støttet flere forskellige indsatser inden for SDG’erne. Og med SDG Accelerator er det i høj grad lykkedes, at gøre verdensmålene til en naturlig ledetråd når virksomheder innoverer.

Erhvervslivet er en vital medspiller inden for alle 17 Verdensmål. Det er derfor afgørende, at det bredt anerkendes, at Verdensmålene ikke kan realiseres ad politisk vej alene, men at den private sektor spiller en altafgørende rolle. SDG Accelerator skal vise, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at drive forretning og at bidrage til en bedre verden. De to ting kan godt gå hånd i hånd,” siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør for Industriens Fond, der ser frem til at følge virksomhedernes udvikling i løbet af accelerationsprogrammet.

Projekt data

Virksomhederne

Der er 18 virksomheder med i den nye udgave af SDG Accelerator.

Besøg projektet

Der kan læses mere om projektet her på Industriens Fonds hjemmeside og på projektets egen hjemmeside.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål angående Industriens Fonds støtte til SDG Accelerator kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.