Industriens Fond indgår nyt samarbejde om podcast til iværksættere og investorer

Nikolaj Andersen og Jesper Højberg Christensen er værter på podcasten.

Nikolaj Andersen og Jesper Højberg Christensen er værter på podcasten.

Industriens Fond sætter i et nyt samarbejde med iværksættermediet, Bootstrapping, yderligere skub på at udbrede viden til startupmiljøet i en ny podcast.

Iværksætteri er et vigtigt indsatsområde for Industriens Fond, og derfor er vi glade for at kunne præsentere et nyt og spændende samarbejde med det danske iværksættermedie, Bootstrapping.

Bootstrapping Podcast har de seneste år kastet lys over de vigtigste problemstillinger i økosystemet af startups med deltagelse af en række fremtrædende aktører, og i de kommende måneder kan lytterne bl.a. glæde sig til afsnit med Jimmy Fussing, CEO & partner i Heartcore Capital, Tue Mantoni, formand Soundboks, Joe & The Juice m.fl. Troels Schønfeldt, formand i Seaborg, Thea Messel, partner i Unconventional Ventures, Michael Moesgaard, CEO i Andersen Advisory Group, Christian Motzfeldt, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Klavs Hjort, Head of Danske Bank Growth.

Samarbejdet styrker dialogen og vidensdelingen omkring den danske startup-kultur. Helt i tråd med Industriens Fonds vision, siger Thomas Hofman-Bang, CEO i Industriens Fond:

“Partnerskabet med Bootstrapping Podcast er et stærkt bidrag til at udbrede den viden og de erfaringer, der skal til for at gøre danske startups mere konkurrencedygtige, både nationalt og internationalt. Podcastens fokus på iværksætteres konkrete udfordringer passer perfekt til vores mission om at hjælpe med at skabe robuste og innovative virksomheder i fremtidens erhvervsliv.”

Find det nyeste afsnit ”Hvor er venturemarkedet. Kan vi skalere vores startups?” med Jimmy Fussing Nielsen, CEO & partner, Heartcore Capital herunder:

De kommende afsnit tæller spændende gæster som Michael Moesgaard, Tue Mantoni, Christian Motzfeldt, Thomas Hofman-Bang, Thea Messel, Troels Schønfeldt, Klavs Hjort & Morten Pedersen.

Aktuelt

Vendelbo Spedition har styr på cybersikkerheden.
Nyhed

15. september 2026

Virksomheder med styr på cybersikkerheden vokser hurtigere

Grøn plæne
Nyhed

11. september 2026

Nyt klimaklar-forløb skal omsætte klimadata til konkrete CO2-reduktioner

Ejer og CEO Thomas Olsen fra PDC-Plast sammen med forretningsleder Mathias Flindt fra Teknologisk Institut. De arbejder begge med forsvarsindustrien.
Nyhed

9. september 2026

Da døren til forsvarsindustrien åbnede, var viljen til at samarbejde stor