50.000 virksomheder får nu adgang til gratis klimahjælp

En ny bevilling på 26 mio. kr. skal sikre, at endnu flere virksomheder klædes på til at sænke CO2-udledningerne – også i værdikæderne og gennem cirkulære løsninger.

Bevillingen vil sikre en forlængelse af af Klimaklar Produktionsvirksomhed:  en digital læringsplatform, hvor virksomheder får adgang til en stribe moduler, der gør dem i stand til at lære at samle relevant data og lave det CO2-regnskab, der er afsættet for at komme godt i gang med grøn omstilling. Programmet henvender sig til virksomheder inden for produktion, transport, engroshandel og forsyning. Over 50.000 danske virksomhederne har dermed adgang til et gratis Klimaklar-forløb.

“Klimaklar Produktionsvirksomhed har bevist sit værd som katalysator for grøn omstilling i dansk industri.  Det forventes i dag af både lovgivere, kunder og samarbejdspartnere, at man som virksomhed har styr på sit CO2-regnskab og igangsat initiativer, der nedbringer udledningerne. Det er et spørgsmål om konkurrenceevne, og derfor skal vi have endnu flere virksomheder med,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.   

Grønne krav skærpes konstant

De grønne krav til såvel store som små virksomheder skærpes konstant, og det er ikke nok at have blik for egne lokale udledninger – hele værdikæden skal tænkes med i klimaindsatserne. Det kræver overblik over udledninger ifm. med indkøb, transport og distribution i hele værdikæden.

“Den udvikling skal vi handle på, og derfor forlænger og udvider vi nu programmet med relaterede tilbud inden for cirkulære løsninger og reduktioner af CO2-udledninger i værdikæden med nye beregningsværktøjer,” siger Thomas Hofman-Bang.

Erfaringerne fra de virksomheder, der allerede har været med i et forløb viser, at særligt koblingen mellem klimaaftryk og cirkulær økonomi er abstrakt, og derfor skal udvidelsen af projektet også sikre, at virksomhederne får hjælp til at kortlægge og reducere materialeforbruget.

Med de nye elementer, der udvikles i starten af 2025, forbliver programmet aktuelt for både virksomheder, der først skal til at i gang med arbejdet nu, og for dem der tidligere har været igennem et Klimaklar-forløb og nu ønsker at intensivere indsatsen.

“Vi er i DI stolte over at huse et program, der gør arbejdet med CO2-beregning nemmere at gå til, og giver adgang til viden og værktøjer på området. CO2-regnskabet skal ikke være endnu en byrde for den lille virksomhed; det skal være et udgangspunkt for udvikling og dialog med kunder og leverandører om det fælles ansvar for grøn omstilling”, siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI.

Om Klimaklar Produktionsvirksomhed    

  • Klimaklar Produktionsvirksomhed er sat i gang af Industriens Fond og Dansk Industri i 2022.
  • Programmet hjælper danske produktionsvirksomheder med at indsamle korrekte data, lave CO2-regnskab, igangsætte effektive reduktionstiltag samt sikre en troværdig klimakommunikation.
  • Godt 1000 danske virksomheder har været igennem et gratis Klimaklar-forløb, og 50.000 danske virksomheder har adgang til den digitale læringsplatform, der består af en række klimarelaterede moduler samt adgang til 1:1 rådgivning.  
  • Programmet udvides nu med 26mio. kr. og forlænges til udgangen af 2028.
  • Ambitionen er, at 9000 virksomheder skal have gennemgået et Klimaklar-forløb inden udgangen af 2028

Aktuelt

Nyhed

13. november 2024

Sådan kan dine restmaterialer genanvendes

Nyhed

28. oktober 2024

Biodiversitet skal handle mere om muligheder end om myter

Stan Solutions har fået en mentorordning ved The LEGO Group
Nyhed

17. oktober 2024

Erfarne virksomheder skal hjælpe iværksættere – også for deres egen skyld

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.