Ny bog om bedre bundlinje

Strategiske overvejelser og handel med IPR kan aflæses positivt i regnskabet. Flere virksomheder kan således få meget mere ud af arbejdet med IPR.

Virksomheders måde at arbejde med IPR på har indflydelse på en række nøgletal. Det kan aflæses positivt i regnskabet, hvis virksomheden handler med IPR, har processer for håndtering af ny viden og har et klart formål med brugen af IPR, der er rettet ind efter forretningsstrategien.

Sådan lyder den simple version af konklusionerne fra ny forskning blandt danske virksomheder. Forskningen er foretaget som led i projektet IPR Turnaround, som Industriens Fond har gennemført sammen med Patent- og Varemærkestyrelsen.

Forskningens mange resultater er netop udkommet i en ny bog “Intellectual Property Rights Management – Rookies, Dealers, Strategists & Strategic Dealers”. Med den nye viden i frisk erindring igangsatte Industriens Fond og Patent- og Varemærkestyrelsen allerede sidste år et fortsættende projekt, IPR Business Insight, som skal være med til at sætte IPR på dagsordenen hos flere danske industrivirksomheder – blandt andet i tæt samarbejde med revisorer og andre rådgivere som i dagligdagen er tæt på ledelsen i mange danske virksomheder, store såvel som små.

Projekt data

Ny bog

Store mængder forskning blev samlet i projektet IPR Turnaround. Det hele er netop blevet udgivet på bogform og det kan der læses mere om her.

Projekterne

Industriens Fond har sammen med Patent- og Varemærkestyrelsen sat to projekter i søen som beskæftiger sig med IPR i danske virksomheder. Mens IPR Turnaround blev afsluttet i 2014, så er det nyeste projekt IPR Business Insight i fuld gang. Læs om begge projekter nedenfor.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.