Mentorer til medrejsende ægtefæller

Specialister og andre dygtige udlændinge skal finde det interessant at arbejde i Danmark. Derfor skal opholdet også være godt for familien.

I en globaliseret verden er kampen om talent i høj grad blevet international. Danske virksomheder kan få gavn af at tilknytte dygtige folk fra udlandet og dermed gøre dansk erhvervsliv endnu mere konkurrencedygtigt på den internationale scene.

Men de danske virksomheder er i skarp konkurrence med andre lande, når det handler om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Medarbejderne kan komme fra lande der ligger langt væk fra vores og det er en stor omvæltning for de udenlandske medarbejdere at slå sig ned i Danmark. Endnu større er omvæltningerne måske for den familie der følger med: ægtefællen og eventuelle børn.

Førstnævnte kan nu hente hjælp i en ny mentorordning som er etableret af Lyngby-Taarbæk Vidensby, Sprogcenter Hellerup, samt nogle af områdets store arbejdsgivere Haldor Topsøe, COWI, Microsoft, Danmarks Tekniske Universitet og Cphbusiness.

Med støtte fra Industriens Fond er ordningen Career Mentoring Programme nu blevet søsat og de første mentorer er allerede i gang med at vejlede medrejsende ægtefæller, så de forhåbentlig kan komme i job så hurtigt som muligt i Danmark.
 

The more the merrier

Flere danske virksomheder oplever heldigvis vækst i disse år. Det betyder flere medarbejdere – også fra udlandet. Som konsekvens deraf, er der behov for flere mentorer. Og selvom fokus naturligvis er på at hjælpe den medrejsende ægtefælle, så er der også stor værdi for en selv når man fungerer som mentor. Det kan man høre mere om i nedenstående video.

Med projektet er håbet, at flere udenlandske medarbejdere kommer til Danmark og finder det attraktivt at blive her i længere tid. Det gavner både virksomheder og den generelle velfærd i Danmark og hvis en udenlandsk medarbejder kan blive til to, så er det en god forretning for alle involverede.

Projekt data

Projektet

Career Mentoring Programme er søsat i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, Sprogcenter Hellerup, samt en række af de store arbejdsgivere i Vidensbyen. Læs mere om projektet her på hjemmesiden eller besøg Vidensbyens hjemmeside via linket nedenfor.

Deltagere

Projektet er sat i søen sammen med nogle af de store arbejdsgivere i Vidensbyen. Blandt deltagerne findes således virksomheder som Haldor Topsøe, COWI, Cphbusiness og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet efterspørger endnu flere mentorer i området omkring Lyngby. Læs mere om rollerne som mentor og mentee her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret om seneste nyt fra Industriens Fond.