Konference: MatchConnect 2026

MatchConnect 2026
En eftermiddag med fokus på datadeling, dataøkosystemer og digital suverænitet for hele økosystemet.
Det sker
Dato: D. 2. september 2026
Tid: Kl. 11:00 – 15:30
Lokation: EWII Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding
Om arrangementet:
MatchConnect 2026 samler aktører fra hele økosystemet omkring datadeling og dataøkosystemer for at udforske, hvordan europæiske ambitioner om data spaces, AI og digital suverænitet kan omsættes til styrket dansk konkurrenceevne, teknologisk uafhængighed og nye kommercielle partnerskaber. Arrangementet sætter spot på, hvordan danske virksomheder og myndigheder kan engagere sig aktivt i arbejdet med at reducere afhængigheden af globale teknologileverandører og sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af data og AI.
Med udgangspunkt i den stigende EU-regulering, herunder Data Act og relaterede rammer, stilles der konkrete krav til, hvordan data deles, anvendes og skaber værdi på tværs af aktører og sektorer. De Fælleseuropæiske data spaces udgør rammerne for sikker og suveræn datadeling, der understøtter et fremtidigt europæisk “AI Continent”. MatchConnect 2026 forbinder danske initiativer og use cases direkte med den europæiske dagsorden og skaber et fællesrum, hvor strategiske ambitioner omsættes til samarbejder, projekter og nye værdikæder.
Arrangør:
Digital Energy Hub