Konference: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske virksomheder?

Kina i en ny virkelighed
Det sker
Dato: D. 9. november 2026
Tid: Kl. 09:00-12:00
Lokation: Industriens Hus, H. C. Andersens Blvd. 18, 1553 København
Om arrangementet:
Handel med Kina handler ikke længere kun om marked og konkurrence, men i stigende grad om sikkerhed. Kina er en af Europas vigtigste handelspartnere, en skarp konkurrent i nøgleindustrier og en systemisk rival med andre interesser end Europas. I EU er handelspolitik i stigende grad blevet til sikkerhedspolitik, og de danske virksomheder, der producerer, sælger og konkurrerer i og med Kina, mærker udviklingen direkte.
Få uger efter EU-topmødet i oktober, hvor Kommissionens input til en EU-Kina-strategi blev drøftet, inviterer DI og Tænketanken EUROPA til konference om forholdet til Kina. Konferencen sætter fokus på, hvordan Europa og Danmark finder balancen mellem engagement, konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed – og hvad det betyder for danske virksomheders handlerum i Kina.
Blandt talerne er finansminister Peter Hummelgaard, Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør for DG Trade i EU-Kommissionen, Niels Heltberg, kontorchef for handelspolitik i Udenrigsministeriet, samt Mikko Huotari, Executive Director i den tyske tænketank MERICS. Der præsenteres desuden en ny DI-analyse om, hvilken kurs virksomhederne ønsker over for Kina, og ledere fra NKT, Ambu og Maersk deler erfaringer med, hvordan geopolitikken opleves i praksis, og hvad der skal til for at bevare et godt handlerum i Kina.
Arrangør:
Tænketanken Europa