Kom i gang nu: Grønne virksomheder er eftertragtede

Antallet af Gazellevirksomheder er rekordhøjt i år – 2.651 i alt. Og det er på trods af, at vi de seneste år har oplevet den ene krise afløse den anden.

Derfor fortjener de danske vækstvirksomheder mere end nogensinde at blive fejret. De skaber værdi, de skaber arbejdspladser og de udvikler og leverer produkter, der i sidste ende kommer Danmark til gavn.

Fejringerne er allerede godt i gang ved de regionale uddelinger, og her er det tydeligt, at innovationen og skaberglæden er stor.

Èn ting, vi ikke må glemme i glæden over vækstvirksomhederne, er den grønne omstilling. For det er her, det fremtidige vækstpotentiale findes. Når hele verden bevæger sig i en bæredygtig retning, så vil gode grønne produkter nemlig i stigende grad blive efterspurgt.

Det skal dansk erhvervsliv udnytte og heldigvis er mange godt i gang. Men flere skal med på vognen.

Udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup, har derfor et simpelt, men vigtig budskab til de danske Gazeller: Kom i gang nu og styrk din virksomhed gennem grøn omstilling. Det betaler sig – både på den korte og den lange bane.

Gazelleuddelingerne varer ved i nogle dage endnu og kulminerer ved det store finale-arrangement den 8. december 2022.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.