Kina er ikke en kopi

Eksporterfaringer fra vores nærmarkeder i Europa kan ikke benyttes i Kina. Projektet Suitable for Growth viser hvad der så kan bane vej.

En stor del af den danske eksport retter sig mod markeder i nærheden af Danmark eller markeder i EU eller USA. Mange virksomheder har derfor sine internationaliseringserfaringer fra aktiviteter på netop disse markeder. Men ser man mod øst, Kina for eksempel, så er disse erfaringer ikke tilstrækkelige. Den utilstrækkelighed forsøger projektet Suitable for Growth at fjerne – senest med guidebogen Empower Your Organization, der er sidste del af et bog-sæt på i alt syv bøger. 

Interessant – men ikke ligetil

Som virksomhed er Kina et interessant marked. Tidligere var der tale om at ”hele verdens fabrik” var Kina, hvor billig produktion var det altoverskyggende incitament til at drage mod øst. Sådan er det ikke længere. Kina er et marked med egen efterspørgsel efter mange forskellige ting – og den er stor og voksende.

Derfor er det kinesiske marked attraktivt for alle virksomheder – selvsagt også danske. Men med manglende erfaringer fra Kina, kan det være svært at skabe sig adgang til det kinesiske marked. Erfaringerne fra vesten kan nemlig ikke bare kopieres og applikeres i Kina.

Suitable for Growth viser vej

Med udgivelsen af én håndbog og seks guidebøger forsøger projektet Suitable for Growth at vise vejen til det kinesiske marked.

Håndbogen ”Succeding in the Chinese Mid-Market”, fungerer som en samlende håndbog der først og fremmest henvender sig til topledere i virksomheder der er – eller er på vej ind – på det kinesiske marked. De øvrige seks bøger er guidebøger til mellemledere eller forretningsudviklere i de selvsamme virksomheder og behandler emner som organisationsopbygning, omkostningsreduktioner, distribution, kunderelationer og lignende. Alt sammen med fokus på Kina.

Den sjette og sidste af guidebøgerne er netop udkommet med titlen ”Empower Your Organization”, der gennem fire kapitler – understand, pilot, explore og grow – blandt andet behandler den svære balance mellem virksomhedens danske hovedkvarter og virksomhedens aktiviteter i Kina.

Projekt data

Projektet

Suitable for Growth er et samarbejde mellem Kata Fonden og Industriens Fond. Der kan læses mere om projektet her på siden.

Bøger

Suitable for Growth har udgivet én håndbog og seks guidebøger om det kinesiske marked og danske virksomheders vej til succes i Kina. Samtlige udgivelser fra projektet findes på projektets hjemmeside.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.