Kick-off workshop om plastgenanvendelse

Den 27. februar afholdes der kick-off workshop i forbindelse med opstarten af projektet ‘Genanvendelse af plast'. På workshoppen vil der være rig mulighed for at komme med konkrete input til projektets nye aktiviteter.

Danske virksomheder skal blive endnu bedre til at genanvende plast, idet restaffald kan benyttes som en ressource med økonomisk værdi og kan derfor være med til at give virksomheder en konkurrencemæssig fordel.

Projektet ‘Genanvendelse af plast’ vil derfor støtte danske virksomheders arbejde med at udnytte innovationsmuligheder og værdiskabelsen i genanvendelig plast.

I forbindelse med opstarten af projektet inviterer partnerne bag initiativet til en kick-off workshop tirsdag den 27. februar 2018. På workshoppen præsenteres de forskellige elementer i projektet. Formålet med arrangementet er desuden at få input fra deltagerne til, hvordan og hvorledes et nyt plastakademi skal opbygges og organiseres, således at undervisningen bliver både relevant og brugbar i praksis hos danske virksomheder.

Der vil i løbet af dagen blive budt på frokost og det vil også være muligt at se produktionsfaciliteterne hos Aage Vestergaard Larsen A/S, der blandt andet arbejder med genanvendelse af plastaffald.
 

program

10.00 – 10.30:
Ankomst og registrering

10.30 – 10.40:
Velkomst
Ved Franz Cuculiza, CEO hos Aage Vestergaard Larsen A/S

10.40 – 11.40:
Introduktion til projektet ‘Øget genanvendelse af plastaffald’
Ved Industriens Fond, Plastindustrien, Aalborg Universitet og Aage Vestergaard Larsen A/S

11.40 – 13.30:
Der cirkuleres mellem følgende aktiviteter:

  • Fabriksrundvisning
  • Input til projektets indhold – med fokus på plastakademiet
  • Frokost

13.30 – 13.40:
Navngivelse af plastakademiet og afrunding af dagen
 

Tilmelding

Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår via følgende link, hvor arrangementets fulde program også er tilgængeligt.

Projekt data

projektet

Projektet ’Genanvendelse af plast’ skal bidrage til, at langt mere plast fra erhvervslivet bliver genanvendt. Det kan give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Læs mere om projektet her på hjemmesiden.

TILMELDING

Ønsker man at deltage i kick-off workshoppen, hvor der er mulighed for at bidrage med konkrete inputs og idéer til projektet, kan man benytte nedenstående tilmeldingslink, hvor der også kan læses mere om arrangementet.

Tid og sted

Lanceringen af projektet ‘Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’ finder sted hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager tirsdag den 27. februar 2018 fra klokken 10:00 til klokken 13:40.

Aage Vestergaard Larsen A/S​Klostermarken 3
9550 Mariager

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.