Iværksættere bydes indenfor

Der er nu åbent for ansøgninger til acceleratorforløbet Danish Tech Challenge, der specifikt henvender sig til hardware-iværksættere.

Tidligere i år kunne Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik overrække Industriens Fonds Iværksætterpris til vinderne af Danish Tech Challenge 2015. Nu er der åbnet op for ansøgninger til dette års Danish Tech Challenge og alle ansøgninger skal senest være indsendt den 15. maj 2016.
 

Velafprøvet forløb

Danish Tech Challenge blev første gang gennemført i 2014, som et unikt vækstforløb målrettet tekniske iværksættere, der fokuserer på at skabe nye, fysiske produkter. Deltagerne får en enestående mulighed for at skabe et godt udgangspunkt for vækst og har undervejs adgang til ekspertise og gode faciliteter på DTU’s områder nord for København. Ansøgning skal ske via projektets hjemmeside. Her kan der også læses om krav og det videre forløb.

Projekt data

om projektet

Danish Tech Challenge er et samarbejde mellem Scion DTU og Industriens Fond. Læs mere om projektet her:

FLERE IVÆRKSÆTTERe

Danish Tech Challenge var et af de projekter, der modtog en bevilling i forbindelse med temaindkaldelsen om ”Flere Iværksættere”, som Industriens Fond gennemførte i 2013. Læs om Fondens temaindkaldelser her:

ANSØGNING

Ansøgning foretages ved at udfylde en formular hos Scion DTU, der står for den praktiske gennemførsel af både tilmeldingsproces og selve Danish Tech Challenge.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.