INSPIRE 2014
INSPIRE 2014. Dansk industris udfordringer og konkurrenceevne er på agendaen.
16. juni 2014
Onsdag den 18. juni 2014 afholdte Industriens Fond INSPIRE 2014. Direktører fra nogle af Danmarks førende industrivirksomheder blev samlet under et tag for at bringe deres erfaringer med at lede en virksomhed i spil og bidrage til at identificere konkrete udfordringer og temaer af betydning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Hvad er Fondens forventninger til INSPIRE 2014?
Industriens Fond har to primære ønsker med INSPIRE 2014:
- Indsigt i hvilken viden og operationelle metoder og værktøjer, der vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og øge vækst og værdiskabelse blandt andet i Danmark.
- Identificere nye konkrete udfordringer og temaer, som Industriens Fond kan lade sig inspirere af til at udvikle og støtte anvendelsesorienterede projekter.
En stor del af dagen vil være dedikeret til rundbordssamtaler, dialog og idéudveksling. Til inspiration vil Tracey Keys fra Global Trends holde oplæg om fremtidens udfordringer – blandt andet baseret på samtaler med mere end 150 administrerende direktører verden over.
Hvad sker der, når INSPIRE 2014 er slut?
De mange udsagn fra dagens debatter og samtaler samles sammen til brug for Industriens Fonds arbejde med at udvikle projekter til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne.
På sigt vil INSPIRE 2014 munde ud i en række temaindkaldelser, hvor Industriens Fond efterspørger løsninger på specifikke udfordringer.
Sådanne temaindkaldelser bliver naturligvis adviseret her på siden, ligesom det vil ske på LinkedIn og Twitter.
Projekt data
Temaindkaldelse
Her på siden kan man læse mere om tidligere temaindkaldelser, hvad de omhandlede og hvilke temaer Industriens Fond tidligere har fokuseret på.