Innovationer på video

I juni blev resultaterne af dette års Sustainable Build præsenteret. Se alle ti innovationer, der her præsenteres i hver sin video.
8. august 2016
Flere måneders innovationsarbejde er nu mundet ud i ti nye produkter og teknologier, der på hver sin måde kan rykke byggesektoren i en mere bæredygtig retning. Innovationerne er blevet til i en struktureret proces, der tog sin begyndelse i 2015 og som altså kulminerede den 8. og 9. juni, hvor de ti nye innovationer blev præsenteret ved et arrangement i København.
Se innovationerne
Hver af de ti innovationer har fået udarbejdet en kort præsentationsvideo og de kan alle ses på Sustainable Builds hjemmeside.
På hjemmesiden kan man ligeledes læse om hele arbejdet med at lave bæredygtige innovationer i byggebranchen og man kan også følge med i kommende aktiviteter i projektet.
Temaindkaldelse
Sustainable Build er et af i alt fem projekter, som er blevet etableret i kølvandet på Industriens Fonds temaindkaldelse om bæredygtig produktion. Alle fem projekter kan besøges her på hjemmesiden, ligesom man kan læse om øvrige temaindkaldelser som er afholdt tidligere.
Projekt data
Sustainable Build
Projektet er et samarbejde mellem Industriens Fond og Dansk Arkitektur Center, samt en lang række af byggesektorens aktører. Både her på Industriens Fonds hjemmeside og på projektets egen hjemmeside, kan man læse mere om projektet.
Temaindkaldelse
Sustainable Build udspringer af den temaindkaldelse om bæredygtig produktion som Industriens Fond gennemførte ultimo 2014. Læs mere om den og øvrige temaindkaldelser her.
Følg projektet
Første del af projektet Sustainable Build er nu gennemført. Men der er mere i vente i løbet af den kommende tid. Følg eventuelt med her på internettet.