Indvielse af Industriens Fonds Hus i Kina

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen åbner Industriens Fonds Hus i Kina - et hus fyldt med nye muligheder for dansk uddannelse, forskning og erhvervsliv.

Bygningen er opført med støtte fra Industriens Fond og bliver omdrejningspunkt for forskere samt danske og kinesiske studerende, når det dansk-kinesiske universitetssamarbejde Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) flytter ind i bygningen. Også virksomheder og institutioner fra begge lande kommer til at have aktiviteter i huset. Det giver danske virksomheder en særlig indgang til det store, kinesiske marked.

Et styrket vidensamarbejde

SDC er den største danske satsning inden for uddannelse og forskning uden for Danmarks grænser nogen-sinde, og Industriens Fonds Hus bliver en enestående ramme for at styrke det dansk-kinesiske universitets-samarbejde.

Kina er et strategisk vigtigt land for Danmark – ikke mindst på forsknings- uddannelses- og innovationsområdet. Vi har nu fået nye inspirerende rammer, hvor danske og kinesiske forskere og studerende kan blive klogere og udvikle gode ideer. Det giver nye perspektiver for både studerende og virksomheder i Danmark, ” siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Siden SDC i 2012 lancerede de første kandidatuddannelser er der hvert år optaget 150 studerende, heraf 50 fra de danske universiteter. Danske og kinesiske virksomheder får dermed adgang til dimittender fra begge lande med internationalt udsyn og en flerkulturel forståelse kombineret med en høj faglighed.

Vigtigt bånd mellem Kina og Danmark

Den 11.000 kvadratmeter store bygning gør det muligt for SDC at samle undervisnings- og forskningsaktiviteter under samme tag.

Industriens Fonds Hus er skabt på baggrund af en dansk designtilgang og det dansk-kinesiske universitetssamarbejde får dermed et inspirerende hovedsæde i Kina, der både stiller moderne faciliteter til rådighed i dagligdagen, men som også på et symbolsk plan viser det vigtige bånd der er mellem Kina og Danmark,” siger bestyrelsesformand for Industriens Fond, Sten Scheibye.

Fonden har samlet set bevilliget 99 mio. kroner til opførelsen, og bygningen er opført på baggrund af et projektforslag fra danske Lundgaard & Tranberg Arkitekter og COWI.

Hele Danmarks bygning

Det er en vigtig milepæl at kunne åbne dørene til en dansk bygning i Kina. Huset bliver fuldt af liv og dermed et aktivt udstillingsvindue for danske virksomheder og dansk arkitektur.

Danmark har et enestående samarbejde med Kina på uddannelses og forskningsområdet, og den nye bygning er et enestående symbol på, at SDC nu er blevet til den institutionelle krumtap for samarbejdet. Vi er stolte over, at det på få år er lykkedes at udvikle SDC til en af den kinesiske regerings foretrukne samarbejdsmodeller. Det fantastiske hus er klart dansk, men SDC er hverken dansk eller kinesisk. Det er et partnerskab, som i fremtiden vil bringe unikke muligheder for begge lande,” siger den danske SDC-direktør Lauritz B. Holm-Nielsen.

Projekt data

Bygningen

Industriens Fonds Hus er udtænkt og bygget for at sikre optimale faciliteter for vidensudveksling på tværs af faglige discipliner, og tilvejebringe inspirerende fysiske rammer for såvel studerende som undervisere fra de to nationer.

Universitetssamarbejdet

Det er det kinesisk-danske universitetssamarbejde, der fremadrettet kommer til at bo i Industriens Fonds Hus i Kina. Samarbejdet, kaldet SDC, udbyder blandt andet en række naturvidenskabelige uddannelser. Siden samarbejdet blev formaliseret i 2012 er næsten 800 studerende optaget på en kandidatuddannelse gennem SDC.

Kontakt

Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.

Ole Østrup

Formidlingschef

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.