Industrien samledes til AM Summit

Der var gæster fra både ind- og udland, da Danish AM Summit 2018 løb af stablen. Fokus var på 3D-print, materialer, teknologi, digital produktion og nye forretningsmodeller.
25. oktober 2018
Med 3D-print, laser cladding og additiv fremstilling som det primære omdrejningspunkt samledes godt 250 deltagere fra virksomheder og vidensinstitutioner til Danish AM Summit, der blev afholdt i den københavnske nordhavn den 24. september.
Programmet bød på både taler, idéudveksling, workshops og mange andre aktiviteter. Hele tiden med fokus på virksomhedsdrift, innovation, nye partnerskaber og additive manufacturing.
Danish AM Summit afholdes én gang om året i regi af Dansk AM Hub. Ud over det tætpakkede faglige program på dagen, er hensigten med Danish AM Summit også at bringe virksomhedsledere, forretningsudviklere, praktikere og teoretikere sammen på tværs af eventuelle brancheskel og ståsteder.
Den ambition lykkedes fint ved Danish AM Summit hvor samtaler og sparring fandt sted i alle mulige sammenhænge – både som led i dagens faglige program, men også som en del af den almindelige snak i pauser i løbet af dagen.
Danish AM Summit afholdes igen til næste år. Men inden da gennemfører Dansk AM Hub en lang række af andre aktiviteter og arrangementer for at styrke danske virksomheders arbejde med moderne fremstillingsmetoder.
Det – og meget andet – kan man holde sig orienteret om via Dansk AM Hubs hjemmeside, nyhedsbrev og andre kommunikationskanaler.
Projekt data
Projektet
Danish AM Summit 2018 blev afholdt som led i Dansk AM Hubs arbejde med at styrke dansk erhvervslivs arbejde med additive fremstillingsmetoder. Dansk AM Hub gennemfører mange andre aktiviteter også. Det kan der læses om på projektets hjemmeside.
Podcast
Ved Danish AM Summit produceredes et afsnit af podcast-serien Techtopia. Det kan høres her.
Netværk
Følg med i Dansk AM Hubs mange aktiviteter og gøremål via netværks-gruppen på Linkedin.
Følg med
Dansk AM Hub kommunikerer løbende om tiltag, aktiviteter og nye arrangementer. Blandt andet kan der følges med på Twitter.
Kontakt
Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.
