Han er studiemedarbejder – og ejer – i samme virksomhed
29. januar 2024 / Iværksætteri
Podcasten er produceret af Next Gen og Kvindekompagniet
Poul Madsen er den hidtil yngste gæst, Next Gen har haft i studiet. Den bare 23-årige ejer af ‘Fairytale Flowers’ – en af Danmarks fremmeste blomsterproducenter – har trods sin unge alder allerede, hvad der lyder som et helt livs erfaring.
Poul Madsen er tredje generation next gen i Gartneriet PKM –familievirksomheden fra 1948, som eksporterer godt 18 millioner(!) planter om året, og som står bag brandet Fairytale Flowers. Det er dem med H.C Andersen logoet, som efterhånden er synonym med klokkeblomsten.
Den slags kræver overskud, ydmyghed og en uhørt mængde selvindsigt. Heldigvis besidder Poul alle tre i litermål. Poul er nemlig flasket op med, at virksomheden og familien er en enhed.
Poul Madsen blev kastet ind i familieforetagendet i en meget tidlig alder, da hans far var ude for en alvorlig arbejdsulykke.
Læs mere på www.nextgen.nu, og lyt til podcasten herunder.