Grønt showroom får en ansigtsløftning

Ny bevilling bidrager til, at House of Green moderniseres og derigennem styrker sin formidling.

Efter besøg af flere end 13.000 gæster gennem de sidste fem år opgraderer State of Green nu besøgscenteret House of Green. Det sker med en bevilling på 3,6 millioner kroner fra Industriens Fond i ryggen. Målet er at fastholde det solide flow af internationale besøgende til House of Green for ad den vej at styrke det grønne Danmarks relation til politiske og kommercielle beslutningstagere i udlandet og at øge eksporten af grønne danske løsninger.

House of Green, som ligger i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, er et 400 kvadratmeter stort besøgscenter og udstillingsrum for miljø-, energi- og klimatilpasningsløsninger i både fysisk og virtuel form.

Huset fungerer som en ”one-point entry” for internationale beslutningstagere, opinionsdannere og journalister, der besøger Danmark for at lade sig inspirere af danske løsninger og produkter. Besøgscenteret har fem år på bagen og skal nu optimeres og indrettes, så det kan skabe et endnu bedre og retvisende billede af danske cleantech-kompetencer.

Med et moderniseret House of Green vil man endnu tydeligere kunne synliggøre de grønne danske styrkepositioner på en nyskabende og professionel måde og understrege erhvervslivets evne til at tænke og agere bæredygtigt, innovativt og kreativt.  Målet er at skabe en præference for Danmark som grøn frontløber og agere bindeled mellem internationale beslutningstagere og dansk erhvervsliv for, på den måde, at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne og øge efterspørgslen efter danske produkter og løsninger,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond.
 

Tusindvis af gæster siden 2013

Besøgscenteret blev realiseret i 2013 med en bevilling på 15 millioner kroner fra Industriens Fond, og i september 2013 klippede HKH Kronprins Frederik, protektor for State of Green, snoren til besøgscenteret i hjertet af København.

Præcis fem år senere har mere end 800 grupper og 13.000 gæster besøgt huset, heraf cirka 10.000 besøgende fordelt på 750 internationale delegationer. Derudover har House of Green gennem årene huset mere end 90 nationale arrangementer med involvering af mere end 3.300 nationale kerneinteressenter fra det grønne Danmark – inden for energi, klima, ressourcer og vand.

Det er det offentligt-private partnerskab State of Green, der driver House of Green, og som dermed koordinerer og er værter for de mange internationale besøg. De opgaver vil State of Green også fremadrettet varetage, ligesom man også bliver den primære projektleder i forhold til at optimere og opdatere rummet, inventaret og formidlingsteknologien i House of Green.

Vi er Industriens Fond en stor tak skyldig. Med bevillingen får vi mulighed for at give de fremtidige gæster en enestående oplevelse af, at Danmark fortsat ligger i den grønne elite og også formår at kommunikere den danske fortælling på en tidssvarende, interessant og interaktiv måde,” siger Finn Mortensen, der er direktør for State of Green.

Efter et netop overstået udbud har State of Green valgt designvirksomheden Kollision som leverandør på opgraderingen af House of Green, som vil foregå over de kommende måneder.

House of Green er en central brik i arbejdet med at fremme grønne, danske teknologiers styrkepositioner internationalt. Det har været en drømmeopgave for os gennem de seneste fem år og vi er derfor utrolig stolte af at være med til at realisere næste etape af rejsen mod grøn omstilling,” Thomas Fabian Delman, der er partner hos Kollision.

Målsætningen er at det nye House of Green kan stå færdigt i første kvartal af 2019.

Projekt data

House of Green

House of Green fungerer først og fremmest som besøgscenter, når internationale beslutningstagere besøger Danmark for at lade sig inspirere af danske løsninger og produkter. Læs mere om House of Green her.

Bevillingsmodtager

Det er State of Green der forestår arbejdet med at opdatere House of Green. Det gøres på baggrund af et oplæg fra design-virksomheden Kollision.

State of Green er et dansk, offentligt-privat partnerskab, der sætter fokus på globale klima- og miljøudfordringer. Partnerkredsen bag State of Green er bred og består først og fremmest af:

MERE INFO

Ønskes yderligere information om det nye initiativ, så kan Fondens sekretariat kontaktes.

Ole Østrup
Formidlingsansvarlig
Mobil: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.