Fra skoletræthed til uddannelse
Skoletrætte unge kan motiveres til at tage en ungdomsuddannelse. Det har projektet ’Nye Spor til Teknik’ vist. Nu udgives projektets erfaringer, så de kan komme flere til gode.
15. september 2016
Helt at udrydde skoletræthed blandt danske unge er nok umuligt. Men projektet Nye Spor til Teknik, har vist, at skoletrætte unge godt kan motiveres til at blive i uddannelsessystemet og begynde på en erhvervsuddannelse.
Projektet Nye Spor til Teknik er gennemført over en længere periode på både en fri fagskole og en produktionsskole. Resultaterne er nu blevet samlet i to publikationer.
De nye resultater
Den ene publikation, en metodebog, fremlægger en model, der viser hvorledes projektet har arbejdet med motivation af de unge, så de er blevet i uddannelse – også selvom lysten har manglet undervejs. De gode råd fra hæftet viser vejen for folkeskoler, efterskoler, UU-centre og andre institutioner, der har med unge at gøre, hvordan de kan gribe opgaven an, når der arbejdes med skoletrætte unge.
Resultaterne har blandt andet vist, at god tid og tålmodighed er meget vigtigt, når motivationen hos de unge, der er trætte af undervisere og bøger, skal findes frem. Det er også betydningsfuldt, at de unge kan se, at de opgaver og det arbejde, de laver undervejs i uddannelsen, nytter noget.
Udover metodebogen, så har Nye Spor til Teknik-projektet også udgivet en erfaringsrapport. Både metodebog og erfaringsrapport kan læses her.
Projekt data
Projektet
Nye Spor til Teknik er gennemført i et samarbejde mellem Korsør ProduktionsHøjskole, TronsøSkolen, erhvervsorganisationen DI og Industriens Fond.
RESULTATER
Nye Spor til Teknik er mundet ud i to udgivelser. Den ene udgivelse er en kort vejledning til nogle af de tiltag som er gennemført i projektet, så de også kan benyttes i lignende tiltag andre steder. Den anden udgivelse er en opsamlende erfaringsrapport.