Hvordan vender du ESG-rapporteringskrav til en forretning?

I løbet af 2024 rulles det fælleseuropæiske bæredygtighedsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), ud. 

I begyndelsen er det alene de allerstørste børsnoterede virksomheder, med mere end 500 ansatte, der omfattes af direktivet. Men hen over de kommende år bliver flere og flere virksomheder omfattet af direktivet, som indeholder omfattende ESG-rapporteringskrav. 

Nye værktøjer skal derfor hjælpe danske virksomheder med at lave rapporteringer, der øger konkurrenceevnen og omsætningen. 

”Selvom rapporteringskravene – på papiret – kun rammer de store virksomheder, så er konsekvenserne større end som så. Mange danske virksomheder, særligt i produktionssektoren, er leverandører til store koncerner og rammes dermed indirekte af de nye rapporteringskrav gennem værdikæden,” siger programleder for bæredygtig produktion hos Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk, og fortsætter: 

”Det er vigtigt, at rapporteringen bliver værdifuld for den enkelte virksomhed, så det ikke bare er noget man laver, fordi man skal. Derfor støtter vi udviklingen af nogle praksisnære værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at omsætte ESG-rapporteringen til innovative forretningskoncepter, konkurrenceevne og vækst.” 

Nyt projekt gør ESG til forretningsudvikling 

Det er Industriens Fond og Aarhus Universitet, der er gået sammen om at udvikle ny viden og konkrete værktøjer, der styrker små og mellemstore virksomheders ESG-indsats. 

”Ofte ser vi, at mindre og mellemstore virksomheder ikke har data for deres CO₂-udledning og heller ikke har ressourcer til at udarbejde ESG-rapporter. Desuden mangler de redskaber til at konvertere den viden, som ESG-rapporteringen giver, til ny vækst. Det skal vi have lavet om på og derfor undersøger vi nu, hvordan virksomheder kan udarbejde valide ESG-rapporter, der gør ESG til en drivkraft i forretningsudviklingen. Og på baggrund af den viden, laver vi nogle værktøjer, der hjælper virksomhederne med at styrke forretningen via deres ESG-rapportering,” siger professor Annabeth Aagaard fra Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet. 

Styrker både de små og de store 

Selvom projektet først og fremmest skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder, så kommer indsatsen også de store koncerner til gavn. 

”Vi ser meget frem til at deltage i projektet, for det er vigtigt at have fokus på vores værdikæder og deres arbejde med CO₂-regnskaber og ESG-rapportering. Kun ved at arbejde sammen i værdikæderne kan vi nedbringe vores klimaaftryk og samtidig sikre korrekt ESG-rapportering,” siger Bjarne Lykke Sørensen, CEO i Siemens A/S, der er en af de fem store industrivirksomheder, der deltager i det nye projekt. Og den holdning står han ikke alene med. 

”Hos Kamstrup er bæredygtighed og ESG en væsentlig del af vores DNA i de løsninger og services, vi leverer, samt i den måde vi driver vores virksomhed på. Derfor er vi også gået ind i projektet for at vi, vores værdikæde og vores underleverandører kan blive klædt bedst muligt på til de krav, der møder os og dem nu her og i fremtiden. Det mener vi er en ansvarlig tilgang og skaber et godt fundament for vores samarbejde omkring ESG-rapportering og bæredygtig udvikling,” siger Tina Kaysen, der er sustainability manager hos Kamstrup. 

FAKTA OM PROJEKTET 

Det er Aarhus Universitet og Industriens Fond, der står i spidsen for det nye projekt. For at understøtte projektets effektivitet, datagrundlag og formidlingsindsats er også Center for Hybrid Intelligence, iClimate, Gejst Studio og 360^o Sprint vigtige dele af projektets partnerkreds. 

Industriens Fond støtter projektet med næsten seks millioner kroner og projektaktiviteterne forventes at blive gennemført i løbet af de næste tre år. 

Alt i alt er ambitionen, at minimum 1.000 virksomheder har tilgået værktøjerne senest et år efter, at de er færdigudviklede. 

Parallelt med værktøjsudviklingen kommer projektet også til at indsamle og validere op mod 10.000 CO₂-emmissionskoder for produkter og materialer. Koderne skal anvendes til at raffinere detaljeniveauet og præcisionen i virksomhedernes ESG-rapportering og dermed hæve kvaliteten. Til sammenligning opererer det danske Klimakompas med cirka 1.000 koder. 

Med de validerede CO₂-emissionskoder i hånden tester projektet om det er muligt at lave en AI-baseret “trustfaktor”, altså et værktøj, der på sigt kan kvalitetssikre de data, som virksomheder anvender i ESG-rapporter. 

Læs mere om projektet her:  

YDERLIGERE INFORMATION 

Anders Brandtoft, presse- og kommunikationschef, Industriens Fond, 33 37 62 30, ab@industriensfond.dk 
Annabeth Aagaard, professor, Aarhus Universitet, 26 25 08 06, aaa@mgmt.au.dk