Første rapport om ejerledere ligger klar

Den første af i alt seks rapporter om ejerledere så dagens lys på en konference i Porcelænshaven på Frederiksberg.

I samarbejde med INSEAD og Copenhagen Business School etablerede Industriens Fond i 2014 et nyt center, som skal fokusere på de ejerledede virksomheder i Danmark.

Center for Ejerledede Virksomheder har flere opgaver at fylde ud i de kommende år. For det første, så skal centeret udvikle et benchmarkingværktøj som ejerledere kan bruge, når fremtiden skal planlægges. For det andet, så skal centeret også bidrage til det arbejde som revisorer, banker, advokater og andre rådgivere udfører hos de ejerledede virksomheder. Det er vigtigt at planlægge fremtiden, og her kan ejerledere med fordel have en tæt dialog med sine forskellige samarbejdspartnere og rådgivere.

Centeret planlægger desuden at udgive seks rapporter henover de kommende tre år. Disse rapporter skal på forskellig vis se nærmere på ejerlederne i Danmark, deres arbejde med ejerskifter, samt de økonomiske forhold omkring ejerledelse og ejerskifte.

Den første rapport er offentliggjort i dag ved en konference på Copenhagen Business School. Nedenfor kan rapporten læses og ligeledes er det muligt at se mere om Center for Ejerledede Virksomheder.

Projekt data

Om centeret

Center for Ejerledelse er et samarbejde mellem Industriens Fond, INSEAD og Copenhagen Business School.

Ny rapport

Center for Ejerledede Virksomheder udgiver, henover de kommende tre år, seks forskellige rapporter om ejerledelse og ejerskifter i Danmark. Den første rapport ligger nu klar og kan læses her.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.