Førende eksperter fortalte om fremtiden på årets AM Summit
Industriens kreative kræfter samledes omkring 3D-print, nye materialer, digitale teknologier og bæredygtig innovation ved årets AM Summit.
24. oktober 2019
Hvilken forandring skaber AM og 3D print i dag, og hvordan kan det bruges i fremtiden? Det mødte mere 250 deltagere fra virksomheder og vidensinstitutioner op for at få svar på, da Danish AM Summit blev afholdt i København den 23. oktober.
Programmet bød på både talere fra ind- og udland, idéudveksling, workshops og mange andre aktiviteter. Hele tiden med fokus på virksomhedsdrift, innovation, nye partnerskaber og additive manufacturing.
Frank Lorenzen, direktør for Dansk AM Hub, bød velkommen til AM Summit og satte ord på dagens program og aktiviteter.
Danish AM Summit afholdes én gang om året i regi af Dansk AM Hub. Ud over det tætpakkede faglige program på dagen, er hensigten med Danish AM Summit også at bringe virksomhedsledere, forretningsudviklere, praktikere og teoretikere sammen på tværs af eventuelle brancheskel og ståsteder.
Den ambition lykkedes fint ved Danish AM Summit hvor samtaler og sparring fandt sted i alle mulige sammenhænge – både som led i dagens faglige program, men også som en del af den almindelige snak i pauser i løbet af dagen.
Danish AM Summit afholdes igen til næste år. Men inden da gennemfører Dansk AM Hub en lang række af andre aktiviteter og arrangementer for at styrke danske virksomheders arbejde med moderne fremstillingsmetoder.
Det – og meget andet – kan man holde sig orienteret om via Dansk AM Hubs hjemmeside, nyhedsbrev og andre kommunikationskanaler.
Projekt data
PROJEKTET
Danish AM Summit 2019 blev afholdt som led i Dansk AM Hubs arbejde med at styrke dansk erhvervslivs arbejde med additive fremstillingsmetoder. Dansk AM Hub gennemfører mange andre aktiviteter også. Det kan der læses om på projektets hjemmeside.
NETVÆRK
Følg med i Dansk AM Hubs mange aktiviteter og gøremål via netværks-gruppen på Linkedin.
Følg med
Dansk AM Hub kommunikerer løbende om tiltag, aktiviteter og nye arrangementer. Blandt andet kan der følges med på Twitter.
Kontakt
Mere information kan fås ved at kontakte fondens sekretariat.