Flygtninge med ingeniørbaggrund hurtigt i job
Temaindkaldelsen om øget udbud af arbejdskraft gennem hurtigere integration er fortsat i fuld vigør. I dag er endnu et projekt blevet søsat.
15. juni 2016
Danmark mangler ingeniører. Det er situationen i dag og det forventes – i endnu højere grad – at være en udfordring i fremtiden. Danske virksomheder kan ikke få besat ledige ingeniørstillinger og det koster ordrer, omsætning og overskud. Estimater peger på, at Danmark vil mangle over 9.000 ingeniører i 2025.
flygtninge med ingeniørbaggrund hjælpes i gang
Det nye projekt Professional Engineering Academy er sat i gang for at hjælpe flygtninge med ingeniørbaggrund ind på det danske arbejdsmarked, hvor netop ingeniørkompetencerne efterspørges. Gennem rækken af links nedenfor, kan man læse og høre mere om projektet, der i alt er støttet med godt tre millioner kroner fra Industriens Fond.
Projektet udspringer af den temaindkaldelse som Industriens Fond står bag, hvor fonden indtil videre har afsat 50 mio. kroner til at støtte projekter, der kan afhjælpe virksomheders behov for arbejdskraft via målrettet opkvalificering, rekruttering og ansættelse af nyankommne flygtninge.
Flere forskellige projekter
Projektet er et af flere projekter som nu er kommet ud af fondens særlige indsats vedrørende arbejdsudbud og flygtninges indtræden på arbejdsmarkedet. Projektet er et samarbejde mellem danske virksomheder, Plastindustrien, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Furesø og Herning Kommuner, Kommunernes Landsforening, Integrationsnet og ingeniørforeningen IDA.
Projekt data
Temaindkaldelse
Industriens Fond laver en særlig indsats, der skal hjælpe danske virksomheder med at få besat ledige stillinger. Det gøres gennem en temaindkaldelse, der skal afhjælpe virksomheders behov for arbejdskraft via målrettet opkvalificering, rekruttering og ansættelse af nyankommne flygtninge.
Projekterne
Temaindkaldelsen har kastet flere projekter af sig, som er forankret flere forskellige steder i Danmark. På temaindkaldelsens hjemmeside kan man læse mere om alle projekterne.
Fondens Tema
Danmark mangler arbejdskraft inden for visse brancher og i bestemte dele af landet. Med det udgangspunkt, har Industriens Fond besluttet at igangsætte en temaindkaldelse der beskæftiger sig med emnet. Hør mere om fondens arbejde ved at se dette klip, hvor fondens adm. direktør forklarer lidt om fondens tiltag.