Finalisterne er fundet til DTC-finalen

Seks finalister i acceleratorprogrammet Danish Tech Challenge er nu fundet. Finalen byder i år på innovative hardwareløsninger til både festivalgæster, landmænd og menneskets bedste ven.

For femte gang skal der afholdes finale i Danish Tech Challenge, som siden 2014 har været afholdt én gang årligt. Seks finalister er nu fundet, som skal dyste om Industriens Fonds Iværksætterpris og den medfølgende check på 500.000 kroner.

Danish Tech Challenge 2018 begyndte med 20 hardwarevirksomheder tilbage i august måned. Sidenhen blev feltet indsnævret til 14 deltagere, der gik i semifinalen. Og nu har seks deltagere så fået en plads i finalen ved dette års udgave.

Alle deltagerne har været gennem et krævende og lærerigt accelerationsforløb, og er blevet udfordret på forretningsmodel, markedspotentiale, produktudformning og meget andet. Og selvom der nu er seks finalister og senere kåres én vinder, så er Danish Tech Challenge først og fremmest et forløb, der skal gøre idérige hardwareiværksættere til ambitiøse vækstvirksomheder, som tilbyder værdifulde og innovative produkter og løsninger.
 

De seks finalister

Go Dogo
Go Dogo laver et intelligent og interaktivt system til sikring af hundes mentale sundhed.

Lapee
Lapee er verdens første kvindelige urinal, og giver kvinder mulighed for at tisse hurtigt, sikkert og hygiejnisk på blandt andet festivalpladser.

MiWire
MiWire sikrer internet i yderområderne via mobilnettet, som er op til 10 gange hurtigere end et traditionelt mobilmodem.

Nordetect
Nordetect har lavet en ”lab-on-chip biosensor” til måling af næringsstoffer fra jord, plantevæv og gødning.

SolarSack
SolarSack er verdens billigste vandrensningsprodukt rettet mod udviklingslande. SolarSack kan rense 4 liter vand på kun 4 timer ved brug af sollys.

Trebo
Trebo gør det muligt at genbruge al slags plast via en innovativ sorteringsmaskine.

For at finde frem til de seks finalister gennemførtes årets semifinaler “hjemme hos” Danish Tech Challenge hos DTU Science Park i Lyngby. Nedenfor findes et par billeder fra semifinalerne.

Projekt data

PROJEKTET

Danish Tech Challenge er et iværksætterforløb med fokus på virksomheder der producerer fysiske produkter og løsninger. Læs mere om projektet nedenfor.

TEMAINDKALDELSE

Projektet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om flere vækstiværksættere i dansk erhvervsliv. Læs mere om denne og tidligere temaindkaldelser her.

Mere information

Spørgsmål angående Industriens Fonds engagement i Danish Tech Challenge kan stilles til Fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.