Event: PI EXPO 2026

Få et unikt overblik over de seneste, innovative planteingredienser, der kan løfte både din bundlinje og dine ESG-mål. Mød 25 særligt udvalgte leverandører og hør visionære oplæg fra bl.a. Claus Meyer og Gyda Bay

Dato: D. 9. april 2026
Tid: Kl. 12:00–16:30
Lokation: Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, København
Pris: Gratis

Om arrangementet:

På PI Expo 2026 får du mulighed for at udforske en helt ny generation af planteingredienser, der ikke blot er innovative, men også klar til at blive integreret i din virksomheds produktion. Arrangementet er skabt for at give fødevareindustrien, kantiner og storkøkkener en effektiv genvej til de mest lovende ingrediensleverandører, der kan bidrage til både forretningsmæssig vækst og bæredygtighed.

Der er i øjeblikket en rivende udvikling inden for områder som clean-label holdbarhed, planteproteiner, fermentering, smagsgivere og kød-/mejeriprodukter med højt planteindhold. På PI Expo møder du 25 håndplukkede leverandører, der er udvalgt, fordi de tilbyder nyskabende funktioner og samtidig er modne til at levere på vilkår, der er relevante for industrien. Det betyder, at du kan bruge din eftermiddag effektivt og målrettet på leverandører med reelt potentiale.

Arrangementet byder desuden på inspirerende oplæg fra nogle af de mest visionære stemmer inden for plantebaseret innovation. Claus Meyer, der er kendt for at skubbe til danskernes mod på mere planterige måltider, deler sine erfaringer og metoder. Du vil også høre fra Gyda Bay, leder af projekt Turbo Plant, der vil fortælle om, hvordan plantebaseret vækst kan skabe nye muligheder for industrien. Mette Holse fra Novonesis vil desuden give et indblik i, hvordan biologien kan løfte plantebaserede fødevarer.

PI Expo 2026 er en unik chance for at få inspiration, netværk og konkrete løsninger, der kan hjælpe din virksomhed med at tage næste skridt inden for plantebaserede produkter. Arrangementet er gratis, og tilmelding skal ske senest den 26. marts.

Arrangør:
Turbo Plant & Dansk Industri