Event: Lederskab i praksis for studerende

Female Leadership Academy

Female Leadership Academy

Bliv inspireret af en skarp paneldebat og få nye perspektiver på moderne lederskab – uanset hvor du står i din karriere.

Dato: D. 25. marts 2026
Tid: Kl. 17:00-20:30
Lokation: Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis

Om arrangementet:

Hvordan ser lederskab egentlig ud i praksis – og hvem definerer, hvad god ledelse er? Til denne paneldebat inviterer FLA og PwC dig til en inspirerende aften, hvor studerende og professionelle mødes på tværs af brancher for at dele erfaringer, udfordre perspektiver og diskutere, hvordan ledelse udøves i virkeligheden.

Lederskab handler ikke kun om titel eller ansvar, men om at tage ejerskab, skabe retning og have modet til at påvirke. Aftenens debat sætter fokus på, hvordan man kan udvikle sit personlige lederskab, uanset om man er på vej ind på arbejdsmarkedet eller allerede har erfaring i rygsækken.

Du kan se frem til spændende samtaler, nye indsigter og konkrete refleksioner, du kan tage med dig videre – samt mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Efter debatten fortsætter aftenen i en mere uformel ramme med networking og middag, hvor du kan møde andre engagerede deltagere og udvide dit netværk.

Som deltager bliver du samtidig introduceret til FLA Leadership Community, hvor du får adgang til kommende events, ressourcer og et stærkt fællesskab af mennesker, der deler ambitionen om at udvikle sig og tage lederskab på sig – uanset rolle og baggrund.

Arrangør:
FLA x PwC