Event: Inspirationsdag med projekt ESG i værdikæder

ESG i Værdikæder

ESG i Værdikæder

Få indsigt i, hvordan din virksomheds værdikæde kan blive en kilde til samarbejde, innovation og bæredygtig vækst. Mød virksomheder, der viser vejen i praksis.


Tid og sted
22. okt. kl. 08.00 – 13.00
Fredericia

28. okt. kl. 08.00 – 13.00
Støvring

5. nov. kl. 08.00 – 13.00
København V

Om arrangementet:

Bliv inspireret og styrk din virksomheds bæredygtighed og konkurrencekraft, når vi åbner dørene til en spændende inspirationsdag om ESG i værdikæder. Du får mulighed for at møde projektgruppen bag “ESG i Værdikæder” sammen med virksomheder som Aasted, Mekoprint og CG Jensen, der vil dele deres erfaringer med at omsætte bæredygtighed til nye forretningsmuligheder og stærkere samarbejdsrelationer.

På dagen rykker vi langt ud over det teoretiske, så du kan arbejde hands-on med konkrete værktøjer og metoder, der hjælper dig med at kortlægge og forstå din egen værdikæde. Du får input til, hvordan du kan indgå samarbejder med kunder og leverandører, som skaber værdi både på bundlinjen og i virksomhedens omdømme. Vi tager fat i de udfordringer, virksomheder ofte møder, når krav om dokumentation og bæredygtighed presser sig på – og viser, hvordan en strategisk tilgang kan gøre forskellen.

Deltag i et inspirerende fællesskab med andre virksomheder, der allerede er i gang eller ønsker at tage næste skridt. Vi deler konkrete cases, værktøjer og erfaringer, så du vender hjem med ny viden, nye kontakter og klarhed over, hvordan ESG kan blive en drivkraft for innovation og vækst i din værdikæde.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – både DI-medlemmer og ikke-medlemmer. Målgruppen er primært CEO’er, forretningsudviklingsansvarlige og bæredygtighedsansvarlige i små og mellemstore virksomheder.

Arrangør:
Dansk Industri

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

INFO

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.