Event: How to spot a Cyber-winner

Cyber Angel Academy

Cyber Angel Academy

En masterclass om, hvordan investorer identificerer og vurderer lovende cybersikkerheds-startups – fra case selection til due diligence.

Dato: D. 17. november 2026
Tid: Kl. 14:00-17:00
Lokation: Salling ROOFTOP, Søndergade 27, 8000 Aarhus
Pris: Gratis (kræver tilmelding senest d. 11. november 2026)

Om arrangementet:

Hvad gør en cybersikkerhedsvirksomhed investerbar, og hvordan identificeres reelt potentiale i et marked, der er både teknisk komplekst og konstant i udvikling? Disse spørgsmål står i centrum, når Startup Aarhus afholder eventet How to Spot a Cyber-winner, der henvender sig til nuværende og potentielle investorer med interesse for cybersikkerhed.

Cybersikkerhed repræsenterer en betydelig investeringsmulighed, men evaluering af virksomheder i sektoren byder på særlige udfordringer. Det kræver indsigt i både cybersikkerhedslandskabet og selve investeringsprocessen at forstå det underliggende problem, vurdere en tidlig virksomheds potentiale og skelne en lovende mulighed fra hype.

Eventet samler perspektiver fra både ventureinvestering og business angel-investering og belyser, hvordan investeringsmuligheder inden for cybersikkerhed identificeres og vurderes – fra case selection og due diligence til evaluering af tidligt potentiale og opfølgning af lovende startups i deres videre udvikling.

Programmet indeholder en masterclass om investering i cybersikkerhed, hvor Farid Singh fra Nexwin og Startup Wise Guys tager deltagerne med bag kulisserne af cybersikkerhedsinvesteringer med fokus på case selection, due diligence og udvikling af lovende startups. Dernæst deler business angel og DanBAN-medlem Lars Neupart, grundlægger af Resiliate, sine indsigter i, hvordan investorer vurderer tidlige cybersikkerhedscases, spotter lovende muligheder og skelner reelt potentiale fra hype.

Målet er at give deltagerne praktiske perspektiver, der kan styrke evnen til at identificere, vurdere og investere i cybersikkerheds-startups. Eventet er en del af Cyber Angel Academy og er særligt relevant for business angels, tidligere grundlaggere i cybersikkerhedsbranchen, brancheksperter og venturefonde, der ønsker at styrke det danske cybersikkerhedsøkosystem.

Arrangør:
Startup Aarhus