Europæisk pris til Open Entrepreneurship

De europæiske priser til fremme af iværksættere er netop blevet uddelt. Det skete med projektet Open Entrepreneurship som vinder.

De europæiske priser til fremme af iværksættere identificerer og anerkender hvert år de mest succesrige virksomheder og iværksættere i hele Europa. Prisen fremlægger og formidler eksempler på god politik og praksis for iværksætteri, sætter større fokus på den rolle, som iværksætteri spiller, og opmuntrer og inspirerer potentielle iværksættere.

I kategorien ‘Promoting The Entrepreneurial Spirit’ blev årets vinder det danske initiativ Open Entrepreneurship. Årets uddeling var, på grund af pandemien, rykket online og her kunne Jes Broeng, der står i spidsen for Open Entrepreneurship, sætte ord på prisen.

Mange tak til juryen. Det er en stor ære at modtage denne pris. Jeg er meget stolt på vegne af hele teamet, der blandt andre inkluderer syv universitetspartnere i Danmark. Gennem Open Entrepreneurship arbejder vi sammen for at hjælpe succesrige erhvervsfolk, med stor iværksættererfaring, til at komme og tale med vores forskere på universiteterne. Sådanne samtaler fører til igangsættelse og udvikling af nogle fantastiske spin-outs basereret på interessant teknologi og viden. Vi kan se at det er en meget velfungerende tilgang at kombinere erhvervslivet og forskningen på så konkret manér. Det giver forskerne mulighed for at fokusere på det, de er gode til, nemlig deres forskning – og samtidig får de værdifulde ressourcer, evner og erfaringer fra de eksterne iværksættere og deres netværk. Man kan sige at det er det bedste fra to verdener som kombineres på en god måde,” sagde Jes Broeng ved prisoverrækkelsen og fortsatte:

Lad mig også takke Industriens Fond, der har været med til at skabe Open Entrepreneurship helt fra den spæde start, samt selvfølgelig Dansk Erhverv, for at have nomineret os til denne prestigefyldte pris. Mange tak!”.

Open Entrepreneurship fortsætter i de kommende år sit arbejde med at kommercialisere dansk universitetsforskning sammen med danske universiteter. Det arbejde kan man se mere om her.

Open Entrepreneurships videre færd kan følges på initiativets hjemmeside hvor man også kan finde cases fra projektet, samt en oversigt over projektets aktiviteter og arbejdsmetoder.

Projekt data

Projektet

Læs meget meree om Open Entrepreneurship på projektets hjemmeside. Den kan tilgås her.

Prisen

Læs meget mere om de europæiske priser til fremme af iværksættere. Det kan gøres her.

Kontakt

Spørgsmål angående Open Entrepreneurship og fondens arbejde med iværksætteri kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.