Erhvervskonference: Fremtidens robuste virksomheder skabes sammen

Fremtidens robuste virksomheder skabes sammen

Fremtidens robuste virksomheder skabes sammen

En ambitiøs konference, der sætter retning for Avedøre Holme som et nationalt forbillede for grøn omstilling, robusthed og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Dato: D. 18. november 2026
Tid: Kl. 12:00-16:30
Lokation: TEC – Technical Education, Hvidovre
Pris: Gratis

Om arrangementet:

Fremtidens robuste virksomheder kræver innovative løsninger, og på Avedøre Holme tages skridtet mod en fælles fremtid. Forsyningskæder er under pres, ressourcer bliver knappere, og elektrificeringen udfordrer elnettet, mens ny teknologi ændrer konkurrencevilkårene for virksomhederne. Disse udfordringer behøver den enkelte virksomhed ikke at løse alene. Danmark har en stærk tradition for at finde løsninger gennem samarbejde, og det gælder også på Avedøre Holme, hvor virksomhederne ligger side om side og deler mange af de samme udfordringer – men også har unikke muligheder for at skabe løsninger sammen.

Den 18. november 2026 samles virksomheder, erhvervspolitiske beslutningstagere og førende specialister til en konference, der skal sætte retning for Avedøre Holme som et af Danmarks mest fremadskuende erhvervsområder. Konferencen fokuserer på, hvordan området kan blive et nationalt forbillede for grøn omstilling, robusthed og konkurrencedygtighed. Deltagerne får indblik i, hvordan lokale samarbejder kan skabe værdi, og hvordan virksomhederne kan bidrage til og drage fordel af fælles initiativer. Konferencen byder på fem tematiske arbejdsspor, herunder energifællesskaber, cirkulær økonomi, grøn transport, biodiversitet og AI som transformator for bæredygtig forretning.

Arrangør:
Dansk Design Center