Er AI den perfekte digitale assistent?
26. juli 2023 / Nye teknologier
I denne episode af AI Denmarks podcast ser vært Anders Høeg Nissen nærmere på ChatGPTs fætter, AutoGPT. Auto står for ‘automatisering’ og har ikke noget med biler at gøre. AutoGPT kan nemlig i en vis udstrækning handle selvstændigt, og peger måske på en fremtid med rigtige digitale assistenter, der kan lave ting for os i baggrunden.
Til at fortælle mere om AutoGPT har vært Anders Høeg Nissen haft besøg i studiet af Adam Hede, der arbejder med generative AI i Implement Consulting Group, både internt og med firmaets kunder. Han er på det seneste især blevet nysgerrig på de noget mere selvstændige alternativer som AutoGPT, BabyAGI, Godmode og flere andre projekter fra samme skuffe. Og Adam har også taget en version af AutoGPT med i studiet, så lytterne kan se, hvad man kan få sådan en AutoGPT til at hjælpe med.