Event: Cyberrisikosimulator og oplæg om informationssikkerhed

Cybersecurity

Cybersecurity

I anledning af Cybersikkerhedsmåneden inviterer Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer til et gratis arrangement, hvor du får indsigt i de vigtigste cybertrusler og ledelsesudfordringer i forbindelse med cyberangreb.

Dato: D. 6. november
Tid: 09:00-12:00
Sted: Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer, Howitzvej 60, 6. sal, 2000 Frederiksberg
Pris: Gratis

Tilmelding: Tilmelding kan ske ved henvendelse på mail: Cybersikkerhed@bcfc.dk

Om arrangementet:

Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer inviterer til et gratis arrangement, der giver dig overblikket over de væsentligste cybertrusler – og den ledelsesopgave, der følger med, når angrebet rammer. Som videnscenter arbejder vi med hele spektret af cyberkompetencer: resiliens, governance, risikostyring og det generelle trusselsbillede for danske virksomheder. Denne eftermiddag omsætter vi den viden til konkrete indsigter og værktøjer, du kan tage direkte med tilbage til bestyrelseslokalet og direktionen.

Du får et aktuelt indblik i trusselsbilledet og de centrale dilemmaer, virksomheder står i under et cyberangreb: Hvornår kommunikerer man hvad – og til hvem? Hvordan balanceres forretningens drift, juridiske krav og tekniske hensyn? Vi introducerer samtidig hovedelementerne i ledelsesopgaver og -ansvar i lyset af den nye NIS2-lovgivning, så du ved, hvad der forventes af bestyrelse og topledelse – fra governance og risikovurderinger til rapportering og opfølgning.

Som deltager får du desuden mulighed for at afprøve vores cyberrisikosimulator. Her træner du konkrete beslutninger i et realistisk angrebsscenarie og oplever, hvordan forskellige valg påvirker forløb, konsekvenser og genopretning. Øvelsen skærper både din dømmekraft og din dialog med IT-/sikkerhedsfunktionen.

Arrangementet er målrettet bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledere, der ønsker et skarpt, praksisnært udgangspunkt for arbejdet med cybersikkerhed og NIS2. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kompakt og anvendelig introduktion til cybertrusler, ledelsesansvar og beslutningstagning i praksis.

Arrangør:
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkomptencer

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

INFO

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.