Challenge Sprint: Elnettets faktiske kapacitet 

Elektrificeringen presser elnettet, men en stor del af infrastrukturen rummer stadig uudnyttet potentiale.

Elektrificeringen presser elnettet, men en stor del af infrastrukturen rummer stadig uudnyttet potentiale.

Et challenge sprint fra EWII samler energisektorens nøgleaktører for at udvikle og teste Dynamic Rating som fundament for en mere fleksibel og intelligent udnyttelse af elnettet.

Dato: D. 8. december 2025
Varighed: 10-16 uger

Om Sprinten

Dynamic Rating er på vej til at ændre den måde, vi forstår og udnytter elinfrastrukturen på. Ved at give løbende indsigt i elnettets faktiske kapacitet og tilstand åbner teknologien for en mere fleksibel, sikker og effektiv drift – og for potentialet til at frigive kapacitet, der ellers forbliver skjult i et statisk system.

EWII samler centrale aktører fra energisektoren samt ledende teknologi- og dataeksperter til et challenge sprint med fokus på udvikling, test og afklaring af, hvordan Dynamic Rating kan skabe størst mulig værdi i Danmark. Sprintet undersøger, hvor dynamisk kapacitetsstyring giver de største gevinster, hvordan datadrevne metoder performer i realistiske driftsmiljøer, og hvilke tekniske og organisatoriske forudsætninger der skal være på plads for en bred implementering.

I forløbet bringes energiselskaber, netselskaber, teknologivirksomheder, forskningsmiljøer og myndigheder sammen i et samarbejde, der spænder fra datamodellering og validering til governance, dokumentation og effektevaluering. Målet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag og et konkret roadmap for national skalering – og at styrke Danmarks position som international frontløber inden for intelligent netdrift.

Deltagere får mulighed for at bidrage direkte til udviklingen af fælles metoder, dokumentation og standarder for dynamisk kapacitetsstyring samt for at påvirke de fremtidige R&D- og fundingmuligheder, der kan accelerere teknologien yderligere. Interesserede kan tilmelde sig via DEH Community, hvor der også løbende deles viden, resultater og kommende aktiviteter.

Arrangør:
Digital Energy Hub