Brugen af kunstig intelligens skal kickstartes

Flere virksomheder kan bruge kunstig intelligens til at øge konkurrenceevnen. Et webinar den 10. marts viser noget af vejen.

Der kan ligge mange gevinster gemt i nye teknologier. Blandt andet kan udnyttelsen af kunstig intelligens optimere processer og forretningsmodeller i mange danske virksomheder. Men det kan være svært at implementere nye løsninger med succes.

Derfor har Industriens Fond etableret AI Denmark. AI Denmark skal hjælpe danske virksomheder med at udnytte de muligheder, som findes inden for kunstig intelligens. Det arbejde tages der for alvor hul på den 10. marts, hvor AI Denmark officielt søsættes med en kick-off konference.

AI Denmark kommer til at gennemføre mange forskellige aktiviteter – blandt andet mere end 100 konkrete udviklingsforløb med udgangspunkt i enkelte virksomheders forretningsmodeller, udfordringer og potentialer.
 

Konference kickstarter arbejdet

Den 10. marts kickstartes AI Denmark med en kick-off konference. Den holdes som et webinar og på programmet er blandt andet indspark fra virksomhederne TICRA, SKOV og Danske Fragtmænd, mens der også stilles skarpt på de mange anvendelsesmuligheder som kunstig intelligens indeholder.

AI Denmark arbejder med kunstig intelligens. Ud over de konkrete virksomhedsforløb, så bliver der også udarbejdet en række praksisnære værktøjer, som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder videre fra idé til handling med udgangspunkt i big data og artificial intelligence.

Derudover sigter AI Denmark efter at samle det danske AI-community med henblik på at skabe bedre forbindelser mellem kunder, leverandører, eksperter, forretningsudviklere og studerende på området.

AI Denmark er skabt i samarbejde med Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark.

På den måde indeholdes store dele af det danske forskningsmiljø i AI Denmark, mens der også rækkes ud til blandt andet USA og Kina med henblik på at få hentet unik viden til Danmark, så det kan komme små og mellemstore virksomheder til gavn herhjemme.

Det er gratis at deltage på konferencen den 10. marts. Programmet begynder klokken 9:00 og varer knap fire timer i alt.

Projekt data

Konferencen

Konferencen om AI Denmark og anvendelsen af kunstig intelligens i dansk erhvervsliv holdes den 10. marts.

AI Denmark

AI Denmark er sat i søen for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udnytte kunstig intelligens til at optimere forretningen og styrke konkurrenceevnen.

Følg med

Arbejdet i AI Denmark kan følges på Linkedin og hos folkene bag projektet.

Partnere

AI Denmark er etableret af Industriens Fond sammen med en række partnere, der alle har stor ekspertise indenfor kunstig intelligens.

Kontakt

Yderligere information om Industriens Fonds engagement i AI Denmark kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.