Hvad siger virksomhederne som allerede er i gang?

Frygt for greenwashing

Er vi bæredygtige nok? Og på hvilke parametre? Måske, vi hellere skal tie end tale…

Der hersker en frygt for at fremstille sig selv som en grøn virksomhed uden at kunne stå 100% inde for det. Eksempler på virksomheder, der er endt i shitstorme eller er blevet meldt til Forbrugerombudsmanden, kan skabe en forståelse af, at der er mere at vinde ved at tie end at tale.

“Vi er ikke interesseret i at greenwashe. Vi er jo egentlig ikke en grøn virksomhed”. “Vi er bange for at blive anklaget for at greenwashe, uden vi ved, hvor bæredygtigt, det vi gør, i virkeligheden er.”

— Virksomhederne, der nævner udfordringen, betoner samstemmende behovet for at skabe et transparent data- og dokumentationsgrundlag som eneste måde at stå op imod anklager om greenwashing.

— Omstilling til bæredygtig produktion er en rejse, og man kan ikke transformere forretningen fra den ene dag til den anden. Det er der ikke noget fordækt i, og det må man gerne være transparent omkring. Både kunder og omverden skal onboardes, der vil være planer undervejs, der må revideres, og man må gerne blive klogere. Det kan man godt bygge en stærk fortælling op omkring.

Manglende data og overblik

Hvilke parametre skal vi kigge på, hvad skal vi måle, og hvor skal vi sætte ind?

Flere virksomheder oplever nu det stigende dokumentationspres fra både kunder og myndigheder – og samtidig efterspørger resten af omverdenen også transparens om bæredygtighedstiltag. Det kan opleves som en jungle at finde vej i labyrinten af praksisser, indsatsområder og målemetoder. Samtidig støder virksomhederne hurtigt ind i dilemmaer, der kan være svære at løse: Fx kan arbejdet med ét område, føre til en større klimabelastning på et andet? Skal man tage udgangspunkt i FN’s verdensmål eller virksomhedens egne målsætninger?

“Vi mangler standarderne for, hvordan man udregner bæredygtighed. Noget databaseret, der er accepteret i udlandet. Vi har lavet vores egne CO2-beregninger. Men det burde være standardiseret, en form for mærke.”

“Det er svært at vide, præcist hvor bæredygtige ens tiltag er. Er det fx mere bæredygtigt at vælge materiale X end Y og på hvilke parametre?”

— Start med at få styr på CO2-regnskabet. Det er her dokumentationskrav og krav om handleplaner vil ramme først.
— Arbejd systematisk med data. Både i forhold til produkter, processer, logistik og levetid.
— Desuden kan virksomheder med fordel tage udgangspunkt i Industriens Fonds baseline, der skitserer fem konkrete effektsindikatorer, der er helt centrale for bæredygtig produktion.

Manglende efterspørgsel

Kunderne efterspørger ikke bæredygtighed, så det kan vi godt vente med.

Flere peger på, at kunderne (endnu) ikke i tilstrækkelig grad efterspørger de bæredygtige produkter og løsninger. De kigger fortsat på pris og output.

“Kunderne skal have meget mere fokus på apparatets levetid og klima/miljøbelastning. Vi vil ikke gøre os dårligere end konkurrenterne – og vi siger nej til flere projekter, der ikke matcher den standard, vi kan levere.”

— Efterspørgslen er lige om hjørnet. Hvis ikke fra kunderne endnu, så fra myndighederne. De virksomheder, der investerer i at være på forkant, vil have en klar konkurrencefordel i morgen.

— Nogle vælger at tydeliggøre fordelene ved bæredygtige løsninger, fx fordelagtige totalomkostninger, og her kan strategisk kommunikation være et vigtigt værktøj.

— En anden vej er at fremme efterspørgslen gennem attraktive forretningsmodeller, der integrerer produkter og services i langt højere grad.

— Det er tydeligt, at der er et stort behov for øget dialog om bæredygtig produktion på flere planer: Mellem kunde og leverandør, i indkøbsafdelinger, i udviklingsafdelinger og i de strategiske ledelsesrum.

Manglende adgang til viden og kompetencer

Hvem skal vi rådføre os med, og hvem kan sikre, at bæredygtigheden reelt bliver levedygtig?

For mange kan det være en udfordring at identificere den fornødne viden og de rette samarbejdspartnere samt at rekruttere de rette profiler til at understøtte den grønne transformation.

“Der er ingen grund til at alle skal lave de samme dumheder – vi har prøvet og lært en masse og vil hjælpe andre – lige som andre kan hjælpe os. Vi er en maskinfabrik, men vi vil gerne møde og udveksle viden fra andre virksomheder i andre brancher.”

— Vidensdeling og sparring virksomheder imellem er vigtigt for motivation og nytænkning.

— Mange industrielle SMV’er har et stærkt teknisk perspektiv på den grønne omstilling. Det drejer sig om løsninger til energieffektiviseringer, varmeforsyning etc. Kun i mindre grad tænkes de forretningsmæssige perspektiver og muligheder ind.

— Nogle af de virksomheder, der mere aktivt kobler forretning med bæredygtig produktion anvender også forretnings- og designkompetencer fx cirkulær design, scenarieplanlægning etc.