Corporate Garage

Projektet skal gøre virksomheder bedre til at lave hurtig markedsvalidering og eksekvering, og derigennem opnå en øget kommercialiseringssuccesrate.

Med projektet Corporate Garage skal mindre danske virksomheder blive bedre til at gå fra den gode og innovative idé til den kommercielle succes. Ved at strukturere fremdriften bedre, validere hurtigere og eksekvere så snart det lader sig gøre, så vil innovationsprojekter, og dermed nye produkter eller forretningsmodeller, blive hurtigt testet – og efterfølgende afbrudt eller skaleret afhængigt af succesraten.

Formålet med projektet er således at øge innovationsevnen i danske virksomheder, øge succesraten for de nye idéer, der bringes på banen, introducere et iværksætter-mindset, der påvirker hele organisationen i en virksomhed og ruste Danmark og danske virksomheder til en verden med mere banebrydende teknologi og endnu flere disruptive innovationer i fremtiden.
 

Metode

Projektet sætter ind på flere forskellige områder. Fælles for dem alle er, at projektet vil flytte fokus væk fra spørgsmålet om hvorfor innovationen sker, og i stedet putte al energi og fokus over på hvordan man innoverer i erhvervslivet i dag: tænk stort, start småt og skalér hurtigt.
Helt grundlæggende er danske virksomheder og medarbejdere gode til at få gode idéer. Problemet ligger i at føre dem til markedet.

ISVE-modellen ISVE

Hele den ovenstående rejse fra den første idé til det markedsklare produkt skal gøres til en iterativ proces. Således skal den egentlig ikke inddeles i afgrænsede bidder, men i stedet ses som et sammenhængende forløb med test og validering.

For at udruste virksomheder til at gennemføre en sådan proces på bedst mulig vis, så er projektets fokus pejlet ind på at skabe en innovationsguide til danske virksomheder hvori der blandt andet benyttes to anerkendte innovationsmetoder – pretotyping og The Corporate Garage – i arbejdet ude i de mindre og mellemstore danske virksomheder.

Alt i alt skal en guide, en portal og et community skabes omkring projektet og de mange læringer og konkrete metoder, der ventes at komme ud af projektet.
 

Målsætninger

Forventningen er, at der på kort sigt gennemføres 5 case-studier af danske SMV’er og at mindst 10 corporate garager opsættes som følge af projektet. På længere sigt forventes det at projektets leverancer benyttes i stadigt stigende grad, så 100.000 gæster besøger den i projektet udviklede portal. Derudover er en række andre måltal opstillet for projektet.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Corporate Garage

Projektejer:
Core & Company

Tid:
2016 - 2017

Støttet med: 
2,8 mio. kroner

innovation

Projektet Corporate Garage udspringer af den temaindkaldelse om innovation som Industriens Fond gennemførte i foråret 2016. Læs mere om temaindkaldelsen, og andre temaindkaldelser, ved at benytte linket nedenfor.

KONTAKT:

Projektansvarlig: 
Rasmus Vaupel
Partner
Telefon: 41 68 00 08
Mail: rv@corecompany.dk

Projektansvarlig Industriens Fond: 

Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
Telefon: 33 37 62 06
Mail: ckk@industriensfond.dk