Sikker SMV
Projektet vil styrke erhvervslivet it-sikkerhed igennem bedre adgang til eksisterende målrettede løsninger, nye tilpassede værktøjer og derigennem skabe et kompetenceløft og en styrket sikkerhedskultur blandt virksomhederne.
SMVer kan efterhånden tilgå et hav af forskellige løsningstilbud indenfor informations-og cybersikkerhed. Men virksomheder mangler ofte de rette interne ressourcer og kompetencer til få overblik over deres individuelle behov, hvilke løsninger der er de rette for dem, og hvordan de skal få dem implementeret.
Projektet vil udvikle en ny forretningsmodel, der understøtter udbredelsen af mange eksisterende initiativer samt et bedre match mellem efterspørgere og udbydere af it-sikkerhedsløsninger. Modellen tager udgangspunkt i organisations egen data, medarbejdertyper, risikoprofil mv. og vil kortlægge, hvor og hvor stort deres kompetencegab er og tilbyde den korrekte sammensætning af rådgivning, efteruddannelse og oplysningskampagne, som virksomheden har brug for.
Modellen tager udgangspunkt i en eksisterende softwareplatform fra Networked Business Institute med 50.000 brugere og 100 partnere og består af en etableringsfase, hvor softwareplatformen tilpasses it-sikkerhedsområdet, videoer, anbefalinger til medarbejderne med link til e-læringsforløb mv. udvikles og der etableres en tilknytning til rådgivnings- og uddannelsespartnere inden for sikkerhedsområdet. Derefter implementeres platformen via workshops med rådgivere, og der foretages en afprøvning af virksomhedsforløbene. I samme fase rekrutteres og on-boardes af virksomheder til drift af platformen.
Det er ambitionen, at platformen bliver et synergiskabende økosystem af interessenter på it-og informationssikkerhedsområdet.
Projektet skal munde ud i et vedvarende og kontinuerligt opdateret digitalt løft af nationens digitale informationssikkerhed-kompetencer og sænke risikoen for cyberangreb. Derved understøttes virksomhedernes forudsætning for at kunne konkurrere internationalt.
Modellen kan bruges bredt, men projektet henvender hovedsageligt til SMVer med 50-500 medarbejdere.
PROJEKTET
Projektnavn:
Sikker SMV
Projektejer:
Dansk IT
Tid:
2021-2022
Støttet med:
2,6 mio. kr.
CYBERINDSATS
Projektet er en del af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed. Læs mere derom her:
KONTAKT
Projektejer
Philip Heller-Christensen
Udviklingschef
Dansk IT
31 39 53 00
pc@dit.dk
Kontaktperson
Christina Elgeti Busch
Projektleder
Dansk IT
23 30 66 46
ceb@dit.dk
Projektansvarlig i Industriens Fond:
Malene Stidsen
Projektleder
33 37 62 34
ms@industriensfond.dk