Danmark skal reducere madspild og gøre restprodukter til værdifulde råvarer

Projektet, Food Upcycling, vil 300 virksomheder med at kortlægge deres sidestrømme.

Projektet vil konkret hjælpe 300 virksomheder med at kortlægge deres sidestrømme.

Danmarks fødevareindustri genererer årligt 385.000 tons madspild. Nu skal et nyt projekt til 13 millioner kroner hjælpe virksomheder med at udnytte sidestrømme fra fødevareproduktionen mere effektivt og dermed nedbringe madspildet.

Projektet er støttet og sat i gang af Industriens Fond, da der ligger et stort uforløst potentiale i at løfte fødevirksomhedernes konkurrenceevne, forklarer direktør, Thomas Hofman-Bang:

”Vi forventer, at vi med indsatsen vil se et markant løft af konkurrenceevnen hos virksomhederne i den danske fødevareindustri. Hvis virksomhederne får greb om at udnytte deres sidestrømme bedre og omdanne dem til nye produkter, reducerer de produktionsomkostninger og skaber nye indtægtskilder. Det kan lyde simpelt, men virkeligheden er, at det ofte er en kompliceret proces, som virksomhederne skal have hjælp til. Det får de nu med dette initiativ.”

Teknologisk Institut er i spidsen for den daglige drift af projektet, der har navnet Food Upcycling.

Stærkt partnerskab skal sikre succes

Projektet samler en række tunge aktører inden for fødevarebranchen. Udover Teknologisk Institut deltager DTU Fødevareinstituttet, DI Fødevarer, Landbrug & Fødevarer, Dagrofa samt den hollandske netværksorganisation Food Valley og Food & Bio Cluster Denmark.

“Med vores fødevareteknologiske viden ser vi frem til at hjælpe virksomheder med at udnytte fødevare-sidestrømme. I Food Upcycling vil vi rådgive fra idé til færdigt produkt, bidrage til innovative procesløsninger, etablere nye partnerskaber og sikre kvalitet og fødevaresikkerhed i de nye produkter. Projektpartnernes tværfaglige ekspertise gør det muligt at skabe værdi af reststrømme – både økonomisk og bæredygtigt.” siger Knud Erik Hilding-Hamann, seniorspecialist ved Teknologisk Institut, som leder projektet.

Fra madspild til ny forretning

Projektet vil konkret hjælpe 300 virksomheder med at kortlægge deres sidestrømme, hvoraf 200 får vurderet deres forretningspotentiale. 40 virksomheder med særligt lovende cases får derefter hjælp til at udvikle konkrete løsninger.

”I Dagrofa finder vi det afgørende, at dansk fødevareproduktion kan udnytte sidestrømme til fremstilling af værdifulde og innovative produkter og derved både reducere madspild og mindske miljø og klimabelastningen.

Når vi går ind i dette projekt, er det fordi vi kan være med til at vurdere markedspotentialet inden for til såvel detail og foodservicesektor for de nye produkter, der bliver udviklet fra sidestrømme. Det handler om at skabe værdi i hele kæden – fra producent til storkøkken og til forbruger,” siger Karin Frøidt, koncernkvalitetschef fra Dagrofa.

Digital platform skal sikre videndeling

Som del af projektet etableres en digital platform, der skal fungere som samlingspunkt for virksomheder, der ønsker at arbejde med sidestrømme. Platformen vil indeholde værktøjer, guides og et netværk for virksomheder i fødevarebranchen.

Fakta om Food Upcycling-projektet:

  • Støttet af Industriens Fond med 13 millioner kroner
  • Løber fra februar 2025 til januar 2028
  • Målet er at hjælpe 200 virksomheder
  • Fokus på at skabe nye produkter af fødevaresidestrømme samt at reducere madspild og CO2-udledning

    Projektets foreløbige hjemmeside finder du på: www.foodupcycling.dk

Aktuelt

Nyhed

10. juli 2025

Nyt maritimt acceleratorprogram klar til at løfte danske SMV’er internationalt

Langt flere investeringer i cybersikkerhed skal blive i Danmark fremover.
Nyhed

8. juli 2025

Danske cyberkroner skal blive i Danmark

Nyhed

19. juni 2025

Industriens Fond på Folkemødet med en cirkulær mission 

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

INFO

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.